
Regnskabskyndig BOGHOLDER
Som bogholder hos Thubalka A/S bliver du en central del af en mindre metalvirksomhed, som beskæftiger sig med installation og vedligehold af kirkeklokker, klokkespil, automatiske ringeanlæg og tårnure, primært i danske kirker.
Om jobbet
Du bliver ansvarlig for alle opgaver indenfor økonomi, hvilket blandt andet vil omfatte:
- Daglig bogføring i Uniconta
- Fakturering
- Lønberegning
- Færdiggørelse af årsregnskab til revisor
- Vedligehold af vort servicesystem
Desuden bistå i diverse kontoropgaver såsom udarbejdelse af tilbud, efterkalkulationer, prisfastsættelse af varer og ydelser, besvarelse af telefonopkald, bestilling af varer.
Alle opgaver varetages fysisk fra vores adresse i Vejle, hvor du vil have dit eget kontor.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med regnskabsudarbejdelse og besidder en god regnskabsmæssig forståelse.
Vi tilbyder
Et spændende job i en familiedrevet virksomhed med et stabilt kundegrundlag. Derudover tilbyder vi et uformelt arbejdsmiljø blandt vore 14 medarbejdere, og et job med en høj grad af selvstændighed og frihed.
Ansøgning
Send dit CV samt ansøgning hurtigst muligt via "Ansøg"-knappen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Henriëtte Nielsen på 7585 9311 / hpn@thubalka.dk. Samtaler vil finde sted løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.