
Underviser til Mad og ernæring
Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker? Har du en uddannelse indenfor mad og ernæring, kok eller cater og erfaring indenfor faget? Vil du gerne omsætte dine faglige kundskaber til konkret læring for unge med interesse for dit fag? Så er du måske den lærer, vi søger til vores fagtema Mad og ernæring!
Hvem er vi?
FGU Vendsyssel er en forberedende grunduddannelse til unge mennesker mellem 16 og 25 år. Undervisningen er organiseret i tre forskellige spor: Almen grunduddannelse, erhvervsgrunduddannelsen og produktions-grunduddannelse. I FGU Vendsyssel har vi skoler i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev Kommune og har desuden elever fra Læsø Kommune. Undervisningen foregår både på værksteder, i undervisningslokaler og i virksomhedspraktik.
På FGU hjælper vi de unge med at styrke deres faglige, sociale og personlige kompetencer, støtter dem i at blive afklaret i forhold til uddannelsesretning og parate til at starte på en ungdomsuddannelse eller i job. Livsmestring er nøgleordet. FGU skal være en god og sikker vej til uddannelse og job.
Opgaven som FGU-underviser kræver noget ganske særligt
Som underviser på vores fagtema Mad og ernæring skal du have relevante kompetencer, og vi ser gerne, at du bringer en stor portion faglig stolthed med i dit arbejde. Du skal desuden kunne bidrage til, i samarbejde med almenlærerne, at forbinde den teoretiske viden med det praktiske arbejde på dit værksted. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor den enkelte skole har det fælles mål at skabe de bedste rammer, for at få øje på den enkelte elevs potentiale, trivsel og læring. Du vil blive kontaktlærer for ca. 12 elever.
Du skal kunne skabe stærke relationer til unge mennesker også til unge, der er udfordrede af livet. Vores værksteder er produktionsværksteder, og undervisningen er tilrettelagt således, at de opgaver der bliver udført på værkstedet, skal have effekt ude i virkeligheden. Du vil derfor både skulle etablere nye samarbejdsrelationer og fortsætte samarbejdet med vores nuværende eksterne samarbejdspartnere, f.eks. vejledere, mentorer og sagsbehandlere i kommunens ungeafdeling, samarbejdspartnere hos kommunale institutioner, hos private virksomheder samt de relevante uddannelsesinstitutioner.
Du vil skulle føre eleverne til prøve og udarbejde forløbsplaner for eleverne.
Du vil indgå i tværfaglige fællesskaber i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Dine kvalifikationer:
- Du har en relevant erhvervsuddannelse - og erfaringsbaggrund. Det kunne f.eks. være som kok eller cater
- Du må meget gerne have erfaring med undervisning
- Du har lyst til at omsætte dine erfaringer og uddannelse til læring for unge med interesse for faget
- Du har en god umiddelbar pædagogisk forståelse
- Du interesserer dig for unge og har en positiv og anerkendende tilgang til dem
- Du er troværdig, fleksibel, kreativ og idérig
- Du har ordenssans og forstår at bringe struktur i arbejdet
- Du forstår at sætte grænser, der hvor det er nødvendigt
- Du er god til samarbejde
Vi tilbyder:
1 fuldtidsstilling. Du vil få løn efter Uddannelsesforbundets overenskomst på området.
Stillingen er på vores skole i Frederikshavn Tuenvej 20, Elling
Ansøgningsproces
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg” senest d. 8.september 2025 kl. 12.00
Udvælgelse af kandidater sker den 12. september 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 16. september 2025 fra 12.30.
Tiltrædelse ønskes 1. oktober dog senest 1. november 2025.
Det indgår i ansættelsesprocessen, at vi skal se børne- og straffeattest.
Yderligere oplysninger:
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Jakob Flensborg på telefon 25 40 15 10 eller direktør Gitte Posborg Andersen på telefon 25 40 15 02.
https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.