Skals Machinery A/S
Vejle

Produktionsteknolog, teknisk designer eller maskintekniker

Teknisk design i 3D/2D, produktionsdokumentation til skræddersyede sorteringsanlæg og specialmaskiner.

Stor selvstændighed og sans for systematisk arbejde har afgørende betydning.

Skals Machinery A/S er en stærk spiller inden for udvikling og produktion af sorteringsanlæg. Virksomheden har et stærkt forhandlernet i hele verden og har et særdeles godt renommé i branchen. Til styrkelse af organisationen søger vi nu en Teknisk Designer, som kan være med til at føre virksomhedens succes videre. Stillingen har base i Vejle.

Du er bindeled fra salgsafdeling til produktion

Med reference til den tekniske chef sikrer du, at alle de løse ender finder den rigtige plads. Du har således en nøglerolle i at sikre levering af produktionsdokumentation og have styr på alle detaljerne, så anlægget kan produceres.

Hvis du har flair for at se muligheder og drive til at systematisere afdelingens arbejdsprocesser, så er dette job sikkert noget for dig.

Du får en aktiv rolle i et digitaliseringsprojekt i samarbejde med produktionen. Målet med projektet er, gennem udvikling af nye processer og arbejdsgange, at sikre øget effektivitet og en mere Lean arbejdsmetode. Ligeledes får du en proaktiv rolle i produktudviklingen ved at udvikle delkonstruktioner, frembringe innovative ideer og gøre dem produktionsmodne. Frembringelse og vedligeholdelse af brugervejledninger vil du påtage dig, når du lærer vore produkter at kende.

Du trives i en travl hverdag – og er god til at holde overblik og prioritere dine opgaver.

Du har måske erfaring fra en lignende stilling med 3D design og dokumentationsstyring. Vi forventer, at du har en baggrund som produktionsteknolog, teknisk assistent, teknisk designer, maskintekniker eller lignende. Du udarbejder 3D-modeller og 2D-tegninger i Solid Works og er en erfaren bruger af Office-pakken. Du har måske erfaring i, eller interesse for, digitalisering og automatisering af tegnings- og designarbejde. Kendskab til DriveWorks og Dynamics C5 er en fordel men ikke et krav.

Med stor selvstændighed arbejder du struktureret og systematisk og slipper aldrig fokus fra de afgørende detaljer. Du prioriterer dine opgaver, får tingene gjort færdige og leverer i høj kvalitet inden for de aftalte deadlines. Kommunikation på tværs af organisationen er naturligt for dig, ligesom du er en god kollega, der bidrager til teamet og engagerer dig i din arbejdsplads.

Hos Skals Machinery A/S får du en alsidig hverdag i en dynamisk virksomhed, hvor omgangstonen er uformel, og hvor man hjælper hinanden i mål. Med jobbet får du stor indflydelse på såvel egen som virksomhedens udvikling. Skals Machinery handler internationalt, hvorfor det er en fordel, at du kommunikerer frit på engelsk – og gerne på tysk eller andre fremmedsprog.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til projektleder Anne-Lise Höhrmann på alh@skals.dk. For nærmere info kontakt Anne-Lise Höhrmann på 2242 4956.

Tiltrædelse snarest muligt – den rette kandidat afventes.