
Er du vores nye Marketing Coordinator som kan sætte retningen for vores marketing i det digitale univers?
Er du den, der altid har styr på to-do-listen, men samtidig elsker at tænke kreativt? Kan du skabe indhold, der fanger opmærksomheden – både visuelt og skriftligt – og brænder du for at styrke en virksomheds digitale brand? - Så er du måske lige den marketingkoordinator, vi leder efter.
Scandinavian Medical Solutions A/S er en børsnoteret international handelsvirksomhed, der forhandler brugt hospitalsudstyr med særligt fokus på komplekse high-end systemer såsom PET/CT, og MRI-scannere. Vi tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem, således at funktionsdygtigt udstyr ikke går til spilde.
Jobbet
Hos os får du en rolle, hvor du både kan udfolde din kreativitet og bruge din strukturerede tilgang til at få tingene til at ske. Du får fingrene helt nede i maskinrummet på alt fra kampagner og content til events og messer. Du vil få en bred kontaktflade i vores Salgs- og Indkøbsafdeling og til vores eksterne samarbejdspartnere på marketing.
Opgaverne består bl.a. af
- SoMe & Community Management: Planlægge og publicere indhold på LinkedIn og Facebook.
- Kreativt indhold: Udvikle grafisk materiale, kampagnesider, brochurer og opdateringer til vores webshop – samt redigere billeder og små videoer. Være ansvarlig for stil, tone og opbygning af vores tekst materiale.
- Web & produktdata: Opdatere vores websites, oprette produkter og lancere kampagner.
- Kundeportaler: Holde vores salgsportaler opdaterede.
- Nyhedsbreve: Være med til at planlægge og udsende via Mailchimp og webCRM.
- Events & messer: Booke, koordinere og sørge for, at vi altid er skarpe på stand og materialer.
- Ad hoc-opgaver: Alt fra salgsstøtte til koordinering – og lidt praktisk magi, når det kræves.
Vores ønsker til dig
Hos os får du ikke bare et job – du får mulighed for at præge, udvikle og sætte dit aftryk på vores brand. Og du bliver en del af et team, der både værdsætter godt samarbejde og en god portion humor i hverdagen.
Det har ingen betydning for os, om du er nyuddannet eller har et par års erfaring, bare du er skarp til at skabe indhold, der engagerer og fortæller en god historie.
Vi forstiller os, at du har flair for grafisk arbejde og kan redigere billeder og korte videoer, og hvis du har erfaring med CMS og opdatering af websites er det en fordel. Du har kendskab til Google Analytics på et grundlæggende niveau.
Vi arbejder globalt og har et datterselskab i USA, så vi forventer at du er fleksible i forhold til tidszone arbejde når det er relevant og at du er flydende på både dansk og engelsk.
Du er i stand til at formidle dit fagområde og gå i dialog med kollegaer og samarbejdspartnere på alle niveauer på en god og pragmatisk måde. Du bliver motiveret af at være en del af et miljø, hvor det går hurtigt og alle støtter op - også uden for deres fagområde – hvor du er struktureret, løsningsorienteret og kan bevare humøret, når deadlines er skarpe.
Det er vigtigt for os, at du falder godt til og at du har lyst til det sociale miljø og vidensdeling. Det betyder både, at du har en stærk evne til at indgå i relationer og bygge relationer, og det betyder, at du kan se problemstillingerne fra flere perspektiver og bidrage til en god løsning når der opstår udfordringer.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning, et cv og et kreativt produkt, som du mener, viser dine evner.
Hvad kan du forvente af os
Scandinavian Medical Solutions A/S er mere end bare en virksomhed – vi er et dedikeret fællesskab, der stræber efter at gøre en positiv forskel i sundhedssektoren. Vores mission er simple; We want to help medical professionals to enable better health outcomes for patients around the world - because Health matters.
Vi tror på, at nøglen til vores succes er vores medarbejdere, og derfor vægter vi et positivt og dynamisk arbejdsmiljø meget højt. I Scandinavian Medical Solutions A/S bliver du en del af et ungt og engageret team, hvor vi opfordrer til vidensdeling, samarbejde og kreativ tænkning. Vores flade organisationsstruktur betyder, at alle bidrager til beslutningsprocessen, og vi opmuntrer til iværksætterånd og innovation.
Vi er i konstant vækst og har ambitiøse planer om at accelerere denne vækst i de kommende år. Dette skaber en resultatorienteret atmosfære med en positiv og uformel tone. Vi tror på et arbejdsmiljø, der kombinerer professionalisme med en god portion humor.
Vores kontor i Aalborg har ikke kun udsigt over vandet, men vi tilbyder også fremragende kaffe til at kickstarte din dag. Her er det muligt at påvirke vores virksomhed og bidrage til vores fortsatte succes. Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores dedikerede team.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
Vi afholder samtaler løbende, men venter gerne på den rigtige.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.