WeDoBooks Group A/S
Aarhus N

Regnskabsmedarbejder med flair for tal og bogholderi

Har du lyst til at arbejde med forskellige grene indenfor bogholderi? Herunder debitor, kreditor og fakturering?

Så vil vi rigtig gerne have dig med på holdet i WeDoBooks, hvor vi arbejder i en uformel og afslappet atmosfære, og hverdagen er præget af samarbejde, alsidighed og faglighed.

Om jobbet

Typiske arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig bogføring
  • Håndtering af rejseafregninger og medarbejderudlæg
  • Kreditor- og debitorstyring
  • Fakturering
  • Afstemninger til brug for månedsafslutning
  • Momsafregning og tilhørende indberetning
  • Afstemninger og månedsafslutning

Du kommer til at arbejde med mange aspekter indenfor bogholderiet på tværs af vores selskaber og bliver en central del af vores økonomiteam. Stillingen er en fuldtidsstilling på vores kontor i Aarhus.

Om dig

Der kan være flere veje ind i denne rolle. Måske er du nyuddannet uden erhvervserfaring eller har flere års erfaring fra en lignende stilling, er kontorassistent med speciale i økonomi, er finansøkonom eller revisorassistent eller noget helt andet – det afgørende er, at du har lyst til at arbejde med bogholderi og regnskab.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har lyst og evne til at samarbejde på tværs af områder i bogholderiet
  • Arbejder struktureret og tager ejerskab for egne opgaver
  • Møder kollegerne med et smil
  • Har gode it-kompetencer og er daglig bruger af Excel

Om os

Hos WeDoBooks brænder vi for at styrke læselyst og læring gennem teknologi. Vi udvikler digitale læseoplevelser, der blandt andet støtter børn i den tidlige læsefase – og gør det sjovt og motiverende at lære at læse. Vores mission er at give alle, uanset udgangspunkt, lige adgang til kvalitetslitteratur. Derudover tilbyder vi frokostordning, sundhedsforsikring og pensionsordning som en naturlig del af ansættelsen.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at tage i Søren Peder Westermann +452462 6698. Stillingen søges ved at sende ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”.

Tiltrædelse snarest muligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.