
Lager- og logistikassistent
Vil du være med til at sikre et effektivt og velfungerende lager i en virksomhed i vækst?
Vi søger en ansvarsbevidst og energisk lager- og logistikassistent, der har lyst til at spille en central rolle i vores Supply Chain-team. Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i hverdagen – både for dine kollegaer og for de kunder, vi servicerer verden over.
Søg stillingen i dag og bliv en nøglespiller i en virksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Om teamet
Du bliver en del af vores Supply Chain team, bestående af 5 kompetente medarbejdere fordelt på indkøb, logistik og lager, med reference til Head of Supply Chain.
Vi er en mellemstor virksomhed med ca. 70 kollegaer i en flad organisation med en rar og uformel tone. Vi har gode arbejdsforhold og et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne, og så er vi kendt i branchen for at levere ”seriously reliable products.” Det er vi stolte af.
Dine primære arbejdsopgaver
- Dagligt deltage i udførelse af alle typer for lageraktiviteter samt sikre, at lagerets arbejdsopgaver er i overensstemmelse med gældende SOP’er samt at aftalte deadlines efterleves.
- Herunder ekspedition af salgsordre, modtagelse og afsendelse af varer fra leverandør og vores 3PL (eksterne lagere).
- Forestå pluk af råvarer i.h.t. produktionsjournaler.
- Booking af transport, shipping documentation, udarbejdelse af certifikater.
- Registrer og dokumenterer transaktioner i vores ERP-system (Microsoft BC 365)
- Bidrage til optimering af egne arbejdsrutiner og -processer.
- Håndtering af farligt gods og farlig gods dokumentation samt affaldshåndtering.
- Prøveudtagning til QC.
Faglige kvalifikationer
- Dokumenteret erfaring og gerne lager-/logistikuddannet.
- Sans for optimering af Processer & Systemer samt sans for orden og ryddelighed.
- ADR Kursus i håndtering af farligt gods og gerne kendskab til oversøiske shipping dokumenter.
- Erfaring, lyst og evner til at påtage dig ansvar for dine daglige arbejdsopgaver.
- Truckcertifikat.
Personlige kvalifikationer
- Åben og imødekommende personlighed, der rummer en bred kontaktflade.
- Overblik og struktur falder dig helt naturligt.
- Drive og energi der smitter.
Det er vigtigt, at du tager ansvar og er meget bevidst om kvaliteten i dit arbejde. Du er handlingsorienteret og viser initiativ ved selv at byde ind og drive opgaver. Samtidig er du omhyggelig og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor der kræves en stor del dokumentation.
Vi tilbyder:
Hos Riemann får du en spændende og udfordrende stilling i en succesfuld virksomhed i vækst. Vi har en stærk kultur, hvor samarbejde, vidensdeling og arbejdsglæde er vigtige fælles værdier.
Hos os kommer du til at gøre en forskel, da vi hjælper mennesker over hele verden med vores kvalitetsprodukter. Du kommer derfor til at varetage en vigtig rolle for, at vi kan opnå vores mål.
Du vil blive en del af en afdeling i udvikling, hvor du får mulighed for at udvikle kompetencer såvel professionelt som personligt. Du får kompetente og dygtige kollegaer, der er gode at spare med.
Vil tilbyder blandt andet sociale arrangementer, pension-, sundheds- og ulykkesforsikring, fleksibel arbejdstid, en attraktiv kantine samt opladning af el-bil.
Vi ser frem til at høre fra dig:
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Supply Chain – josu.padro@orkla.dk.
Vi opfordrer derfor alle uanset køn og etnicitet samt seksuel, politisk og kulturel orientering til at søge job hos os.
Om Riemann
Riemann er en dansk virksomhed med egen produktion, der udvikler, producerer og sælger egne specialiserede hudplejeprodukter af høj kvalitet, herunder de ikoniske brands P20 solbeskyttelse og antiperspiranten Perspirex.
Riemanns ambition er at vækste vores position på det globale marked indenfor de to segmenter, og vi er i begyndelsen af en spændende rejse. Som virksomhed er vi forbrugercentreret i alt, hvad vi gør, og stræber altid efter at forbedre vores højtydende brands, både i branding og formulering.
Vi er en mellemstor virksomhed med ca. 70 kollegaer i en flad organisation med en uformel tone. Vi har gode arbejdsforhold og et tæt samarbejde imellem afdelingerne.
Vi er certificerede efter ISO 22716 Kosmetik GMP, og er kendt i branchen for at levere ”seriously reliable products.” Det er vi stolte af.
Læs mere om os på enten www.perspirex.dk eller www.p20.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.