Bülowsvej – for børn og familier
Frederiksberg C

Vi udvider - to familiebehandlere søges til Familietilbuddet Ambulant pr. 1.10.2025

Vi oplever stor efterspørgsel i vores ambulante familiebehandlingstilbud og søger derfor to nye kollegaer, der brænder for høj faglighed og kreative forløb, der tilpasses familiernes behov.

Bülowsvej – for Børn og Familier er et hus med flere funktioner, herunder både ambulant familiebehandling, familievejledning, støttet og overvåget samvær samt familiedøgnpladser. Vi er beliggende i lokalmiljøet i smukke omgivelser på Frederiksberg med et tæt samarbejde med familiens netværk og Frederiksberg Kommune.

Familiebehandlingsforløbene er både kortere og længerevarende forløb, primært efter §30 og §32, og kendetegnet ved en bred vifte af problematikker. Eksempelvis højkonflikt skilsmisser, bekymrende skolefravær, udviklingstraumer samt teenageproblematikker.

Opgaverne består i at yde familiesamtaler, familieaktiviteter, råd og vejledning, praktisk- pædagogisk støtte samt afdækning og observationer af familiens relationer, ressourcer og udviklingsmæssige behov. Vi betragter inddragelse af barnets stemme som helt centralt i arbejdet med familien.

Det ugentlige timetal er på 37 timer, med mulighed for nedsat tid og de vil fortrinsvis ligge i tidsrummet 7-19 på hverdage. Du tilrettelægger selv dine arbejdstider. Stillingerne er til besættelse d. 1. oktober 2025.

Familietilbuddets opgaver er:

  • At barnet /den unge sikres de bedst mulige betingelser for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed, herunder forebyggelse af anbringelse uden for hjemmet.
  • At forældrene gennem individuelt tilrettelagte terapeutiske processer tilegner sig indsigt, nye forståelsesformer og handlemuligheder
  • At tilrettelægge og tilpasse indsatsen i forhold til hvert enkelt barn og families behov, muligheder, belastninger og aktuelle formåen.

Vi søger to kollegaer, der:

  • Har en relevant faglig baggrund (fx pædagog eller psykolog)
  • Har erfaring med familiebehandling, i og med familier med komplekse problemstillinger
  • Er vedholdende, systematisk og kan holde fokus på de ønskede forandringer/mål
  • Er initiativrig, fleksibel og kreativ i arbejdet med børn og familier
  • Tålmodigt og vedholdende kan mestre at indgå i krævende behandlingsprocesser
  • Selvstændigt og i teams kan tilrettelægge og gennemføre individuelle familiebehandlingsforløb og gruppeforløb
  • Evner at samarbejde med familiens netværk, herunder fx skoler og daginstitutioner
  • Er empatisk og nysgerrig i sin tilgang til børn og familier
  • Kan reflektere over egen praksis
  • Kan dokumentere sit arbejde i form af statusbeskrivelser og udviklingsplaner

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at gøre en forskel for børn/unge og familier
  • En spændende og udviklende arbejdsplads med engagerede og dygtige kollegaer
  • En arbejdsplads, der er præget af høj faglighed, ligesom du vil få mulighed for at være med til at udvikle og implementere metoder og indsatser
  • Intern og ekstern supervision og uddannelse
  • Gode muligheder for faglig udvikling, herunder bl.a. Marte Meo-certificering og oplæring i Feedback Informed Treatment og mentaliseringsbaserede tilgange
  • Flexordning
  • Virkelig sjove kollegaer

Bülowsvej - for Børn og Familier er en selvejende institution under Livsværk.

Er du interesseret kan du kontakte faglig koordinater Sidsel Vestergaard på 5434 2985. Yderligere oplysninger: www.bulowsvej.dk.

Ansøgningsfrist er kl. 12.00 fredag den 19.09.2025. Samtalerne vil foregå fra den 23.09 - 25.09 2025.

Ansøgning bilagt kopi af eksamensbevis, udtalelser, referencer m.m. bedes fremsendt til mailadresse: ans@bulowsvej.dk.