
Økonomiassistent/Bogholder
Brænder du for tal, struktur og administration?
Så har du nu mulighed for at blive en del af vores økonomiafdeling i Kolding. Vi søger en erfaren og selvstændig økonomiassistent, der kan tage ansvar for en bred vifte af opgaver i samarbejde med dygtige kollegaer i bogholderiet.
Om stillingen
Du bliver en del af et team bestående af én CFO, én økonomiansvarlig og to økonomi assistenter. Vi fordeler opgaverne imellem os, så vi kan dække hinanden ved ferie og fravær.
Du bliver en del af bogholderiet, der varetager opgaver som:
- Daglig kontering af bilag (vi benytter Document Capture)
- Fakturering af salgs- og købsordrer
- Omkostningsfordeling på projekter
- Håndtering af told, punktafgifter og moms
- Import og eksport
- Betalinger samt bogføring af banktransaktioner
- Styring og kontering af anlægskartotek inkl. ejendomsadministration
- Rejsebilag
- Månedsafslutning – herunder diverse afstemninger
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra bogholderi og økonomifunktioner
- Vi ligger vægt på en dygtig IT-bruger (vi anvender Business Central)
- Gerne kendskab til Power BI
- Gerne kendskab til ESG rapportering og nye krav
- Arbejder selvstændigt, er detaljeorienteret og tager ejerskab for dine opgaver
- Er en holdspiller med gode samarbejdsevner
Vi tilbyder:
- En varieret hverdag i en økonomiafdeling, med ansvar for flere selskaber og brancher
- Fuldtidsstilling med arbejdstid kl. 08.00–16.00 (fredag til 15.30) – Vi er åben for deltidsstilling.
- En velfungerende arbejdsplads med en uformel omgangstone og gode faciliteter
- Attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
- Frokostordning
- Løn efter kvalifikationer
Arbejdssted
Kokbjerg 31, 6000 Kolding.
Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende – Tiltrædelse: efter aftale.
Al henvendelse skal ske gennem Jobindex ansøgningsportal QuickApply. Kun ansøgninger med specificerede lønkrav og billede besvares.
Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Sam Partner A/S er et handelsselskab med fokus på Non-food-produkter til byggemarkedskæder og supermarkedskæder i Norden, Tyskland og Polen. Vi er en seriøs samarbejdspartner, der udelukkende handler med professionelle. Virksomheden er beliggende i Kolding. Vi har gennem en lang årrække haft en succesfuld vækstrejse med vores kunde. Virksomheden beskæftiger i dag knap 40 medarbejdere i ind- og udland og har eget sourcing set up i Fjernøsten. Siden vi blev etableret i 2001, har vi haft den målsætning at imødekomme vores kunders ønsker og levere varer på den mest optimale måde fra producent til slutbruger. Vi er et innovativt handelsselskab, som prioriterer ideer til markedet netop nu. Dette både ud fra kundernes egne ønsker samt egne erfaringer. Vi udvikler produkterne ud fra kundernes specifikke ønsker i tæt samarbejde med den enkelte kunde og vores producenter. Vi er en del af det verdensomspændende BSCI-samarbejde, som arbejder på at sikre optimale arbejdsforhold hele vejen gennem leverandørkæden.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.