Børnehuset Den Flyvende Kuffert
København S

Pædagog til vores vuggestue

Kom og leg med os

Er du drevet af det pædagogiske udviklingsarbejde og har du lyst til at være medskaber af et fantastisk professionelt læringsfællesskab i Den Flyvende Kufferts skønne vuggestue? Så har du nu muligheden for at gøre en betydningsfuld forskel for de mindste. Den integrerede selvejende daginstitution Den Flyvende Kuffert, under paraplyorganisationen Børneringen, søger Pædagog til vores vuggestue, hvor samarbejde om højkvalitet for de mindste børn er vores centrale kerneopgave.

Den Flyvende Kufferts vuggestue er normeret til 48 børn fordelt på 4 vuggestuegrupper. Den Flyvende Kuffert er beliggende i Nyrnberggade med en unik beliggenhed tæt ved Lergravsparkens metrostation, hvor Nærmiljøet byder på mange oplevelser og husets 5 ladcykler gør det muligt at udforske den verden der ligger lidt længere væk, end de små ben kan holde til, blandt andet Amager Strandpark, Naturcenter Kløvermarken samt gode nærliggende legepladser.

Lidt mere om os

Hos os vægtes mangfoldighed, faglighed, fællesskab og rummelighed højt. Vi har en faglig bevidsthed, hvor vi inddrager børnene og hvor hvert enkelt barn føler sig set og hørt og som en betydningsfuld del af et fællesskab. Hverdagens faste rutiner og rammer bliver hos os gjort til pædagogisk udviklende aktiviteter for børnene, hvor vi er inspireret af at følge barnets spor (Reggio Emilia) og arbejder efter pædagogiske forløb.

Vi er et hus med højt til loftet. Vi forholder os nysgerrige, undersøgende og guidende til børn, forældre og kollegaer, og vi bestræber os på at gøre hinanden endnu bedre. Hos os er høj faglighed et fælles anlæggende, der gennem åbenhed, saglighed og nysgerrig interesse, skal give grundlag for, at vores pædagogik hele tiden udvikler sig og tilgodeser de behov, som vores børnegruppe kalder på og vi har et tæt samarbejde både kollegialt og omkring det enkelte barn.

Vi tilbyder en arbejdsplads med et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor dine kolleger samt leder har for øje, at du bliver sat ordentligt ind i opgaverne, støttet og fulgt op på, samt et fagligt fællesskab og spændende opgaver, hvor der er rig mulighed for udvikling og indflydelse på dit arbejde.

Vi ønsker en kollega, som;

  • Er mødestabil og engageret i sit arbejde
  • Er omsorgsfuld og nærværende sammen med børnene
  • Kan bevare overblikket, også i travle situationer
  • Har blik for dagens rutiner og børnenes initiativer
  • Vægter et tæt samarbejde højt og kan gå på kompromis
  • Indgår i daglig dialog med forældrene på stuen
  • Har humor og let til grin
  • Har erfaring indenfor daginstitutionsområdet, gerne vuggestue

Hvis du kan se dig selv i ovenstående og vil du være en del af Dem Flyvende Kufferts team, så send din ansøgning til Z28G@kk.dk

Ansættelsen er på 37 timer. Stillingen er til besættelse til den 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Du er velkommen til at ringe til leder Sussie Lundgreen på telefon 24 78 86 50 eller skrive på mail Z28G@kk.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.