Ølsted Menighedsråd Kirkekontoret
Ølsted

Kirkesanger søges til Ølsted Kirke

Vi søger en kirkesanger til Ølsted kirke ved Frederiksværk med tiltrædelse snarest – eller efter aftale.

Kirkesangerens opgave er at lede menigheden i sang til gudstjenester og kirkelige handlinger. Vi søger en medarbejder, der synger godt og tydeligt, og som har et godt kendskab til salmebogen.

Kirkesangeren skal have interesse for og gerne kendskab til Folkekirkens gudstjenester og øvrige handlinger samt det kirkelige liv i sognet.

Stillingen er på 7 timer ugentlig. Det forventes, at kirkesangeren får et tæt samarbejde med organisten og præsterne. Menighedsrådet lægger vægt på, at medarbejderne er positive, uformelle og imødekommende overfor de opgaver, der er i kirken.

I Ølsted Kirke er der gudstjenester hver søndag enten kl. 9.00 eller kl. 10.30. Mandag og onsdag er faste fridage.

Ansættelse af en kirkesanger vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen for en kirkesanger aftales indenfor intervallet 323.233 kr. – 460.384 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.048,13 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Løn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos sognepræsterne eller Ølsted Menighedsråds formand, Christian Brolle-Sørensen på tlf. 61 77 73 50.

Se nærmere: www.ølstedkirke.dk

Ansøgning sendes til 7400fortrolig@sogn.dk senest d. 29.08.2025 kl. 12.00.