Eneansvarlig kostfaglig medarbejder til vores lille børnehave
Vil du skabe madmod hos børn og præsenterer dem for nyt og kendt mad – så er du lige den, vi mangler hos os. Vi er en lille hyggelig børnehave med 30 børn og 5 voksne, som glæder os til at møde dig.
Vi søger en køkkenassistent, som ønsker at lave maden til vores børn til både formiddag, frokost og eftermiddag. Du bliver eneansvarlig for hele processen i køkkenet fra planlægning af menuplaner til bestilling af varer og modtagelse samt egenkontrol, tilberedning af maden, oprydning og rengøring af køkken. Vi er selvejende, og derfor ikke bundet op af indkøbsaftaler. Vi søger dig, som med imødekommenhed og godt humør kan trives i et miljø, hvor børn og voksne nysgerrigt følger dit arbejde.
Vi kan tilbyde dig
- 25 timer om ugen, med mulighed for ekstra vikartimer om eftermiddagen med børnene.
- et arbejdsmiljø der bærer præg af ansvarlighed og fællesskabsfølelse
- et team der er smilende og imødekommende
- en ledelse som er let tilgængelig
- Løn efter gældende overenskomst
Vores forventninger til dig som kostansvarlig:
- Du er positiv og selvstændig
- Du er stabil og engageret
- Du har en god hygiejne og udviser stor ansvarlighed i forhold til egenkontrol og risikoanalyse i fødevarehåndteringen
- Du sætter en ære i at gøre børn nysgerrige og madmodige på smagen af nye retter
- Du kan tænke kreativt og økonomisk
- Du kan lide at lave sund mad
- Du kan sikre, at maden lever op til de officielle kostråd og ernæringsanbefalinger
- Du er fleksibel og kan indgå i tværfagligt samarbejde med det pædagogiske personale omkring børn, måltid og kost
Hvis dette lyder som noget for dig, så skynd dig at skrive en ansøgning, og du er også velkommen til at ringe på tlf. 82 32 59 77 og lave en aftale om at komme forbi og hilse på.
Stillingen er ledig pr 1/9-2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.