
Finans Manager – Tag styringen på økonomien i en virksomhed i vækst
Vil du have nøglerollen i en ambitiøs virksomhed, hvor din indsats bliver direkte synlig i forretningens resultater?
Hos IPS Group A/S søger vi en dygtig controller/bogholder med stærke regnskabskompetencer og lyst til at tage ansvar for hele økonomifunktionen. Du bliver en central sparringspartner for ejerleder og adm. direktør – og får stor frihed til at præge både arbejdsprocesser og udviklingen af din rolle.
Om os
IPS Group A/S er specialister i avanceret overfladebehandling til blandt andet luftfarts-, vindmølle- og militærindustrien. Vi er i vækst og arbejder i et dynamisk miljø, hvor samarbejde, høj faglighed og godt humør går hånd i hånd.
Din rolle
Vores nuværende betroede medarbejder går ned i tid, og vi søger dig, der på sigt kan overtage ansvaret for controller- og finansfunktionen.
Opgaverne spænder bredt – fra daglig bogføring og controlling til udvikling af digitale processer og ledelsesrapportering, som danner grundlag for strategiske beslutninger. Samtidig er vi i gang med et større projekt, hvor hele arbejdsgangen i bogholderifunktionen bliver digitaliseret og gjort mere effektivt. Her vil du formentligt blive projektejer.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Generel bogføring (debet/kredit) og controlling
- Likviditetsoversigter og budgettering
- Skatte- og momsregnskab
- Ledelsesrapportering (uge, måned, kvartal)
- Klargøring af regnskab til revisor
- Løn, afstemning, debitor/kreditor-opfølgning
- Digitalisering og effektivisering af økonomiprocesser (du bliver projektejer)
- Diverse analyser af leverandøraftaler, logistik og forsikringer
- HR-opgaver som opdatering af personalehåndbog, ferie og medarbejderdata
Vi forestiller os, at du
- Har solid erfaring med bogholderi og controlling – gerne 5-10 års erfaring
- Har relevant uddannelse, fx HD i Regnskab
- Er analytisk, struktureret og detaljeorienteret
- Har flair for IT, herunder Excel og Uniconta (eller er hurtig til at lære det)
- Trives i en selvstændig rolle med mange kontaktflader
- Er en holdspiller, der bidrager til en god kultur
Vi tilbyder
- En nøglerolle i en vækstvirksomhed, hvor du kan sætte dit aftryk
- Et stærkt fagligt team med et positivt mindset
- Stor frihed under ansvar og mulighed for personlig udvikling
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, inkl. pension, sundhedsforsikring, PC og telefon
Vil du være med?
Send din ansøgning og CV til Thomas Ludvigsen på tl@roiconsult.dk – skriv ”Finans Manager” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 51 21 07 07. Vi ansætter, når vi finder den rette – så vent ikke for længe!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.