
Salgschef med passion for service og mennesker
Vil du være med til at forme fremtidens facility-løsninger – fra frokostbord til rengøringsløsninger?
Hos Toma Facility Danmark søger vi en dygtig og engageret salgschef, der brænder for at skabe værdi gennem skræddersyede løsninger – både inden for personalekantiner og serviceydelser som rengøring og øvrige Facility Management-løsninger.
Er du en erfaren, ambitiøs og resultatorienteret salgsprofil med en stærk passion for service? Har du flair for at opbygge relationer og lyst til at sætte dit præg på en virksomhed i vækst? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye salgschef.
Bliv en del af en virksomhed i udvikling
Vi er stolte af vores food-brand Gästus, hvor vi ønsker at sætte nye standarder for personalekantiner i forhold til smag, tilberedning, klimaaftryk samt naturligvis bidraget til trivsel og fællesskab på arbejdspladsen. Men vi er meget mere end mad – og vi ønsker nu at styrke vores position på det samlede FM-marked.
Derfor søger vi en salgschef, som både kan præsentere og sælge vores kantineunivers og vores øvrige serviceløsninger – herunder rengøring, kontorservice og andre supportfunktioner.
Din rolle
Som salgschef bliver du en nøgleperson i vores vækststrategi. Du får ansvar for hele salgsprocessen – fra første kontakt til kontrakt – og du kommer til at arbejde tæt sammen med både vores driftsteam og ledelsen.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Drive det opsøgende salg og bl.a. præsentere vores kantinekoncept Gästus for nye kunder
- Udvikle og eksekvere salgsstrategier med fokus på vækst og kundefastholdelse
- Identificere og forfølge nye forretningsmuligheder inden for både mad og FM-løsninger
- Opbygge og vedligeholde langvarige og værdiskabende kunderelationer
- Bidrage aktivt til, at vi hele tiden hæver barren for kvalitet og service.
Om dig
Vi forestiller os, at du er struktureret, resultatorienteret og motiveres af at skabe værdi – både for kunder og kolleger. Du trives i dialog med beslutningstagere, er ikke bange for at tage fat, gå forrest og være hands-on.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med salg inden for service- og driftsløsninger – fx kantine, rengøring eller tilsvarende ydelser
- Er god til at lytte og forstå kundens behov – og omsætte det til konkrete løsninger
- Er en stærk og tillidsvækkende kommunikator, både mundtligt og skriftligt
- Arbejder struktureret og målrettet – og trives med både samarbejde og selvstændighed
- Har kommerciel forståelse og evnen til at lukke aftaler, der skaber værdi for begge parter.
Vi tilbyder
- En nøglerolle i en organisation med høj faglighed og kort vej fra idé til handling
- Mulighed for at præge din egen hverdag og udvikle både forretningen og dig selv
- Et passioneret team, hvor samarbejde, mangfoldighed og trivsel er nøgleord
- En virksomhed i vækst, hvor medansvar og trivsel inspirerer os til sammen at skabe noget større
- Attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og resultater
- Primær base i Ballerup, med reference direkte til vores administrerende direktør.
Om Toma Facility Danmark A/S
Ved at blive en del af Toma Facility Danmark træder du ind i en ambitiøs vækstvirksomhed med en dynamisk og unik kultur, hvor tempoet er højt, og beslutningsprocesserne er både velovervejede og effektive. Vores størrelse og organisationsstruktur gør os i stand til hurtigt at handle og tilpasse os, hvilket skaber et spændende og motiverende arbejdsmiljø med en stærk følelse af fællesskab og ansvar.
Toma Gruppen er en af de største leverandører af Facility Management i Norden. Virksomheden blev grundlagt i 1978 af Tore Monsen i Bergen og ejes fortsat af Monsen-familien. Toma Facility Danmark har over 750 engagerede ansatte og har som landsdækkende virksomhed kontorer flere steder i landet.
Vi stiller høje krav til kvalitet, bæredygtighed samt kompetenceudvikling og arbejder målrettet med både miljø og arbejdsmiljø. Vi er ISO 9001-, 14001- og 45001-certificerede samt certificeret med Svanemærket rengøring.
Vores kantinekoncept, Gästus, er skabt af madmennesker for madmennesker. Med en ambition om at tilbyde en frisk og anderledes tilgang til branchen, hvor mange udbydere ofte ligner hinanden, sætter vi service, kvalitet og oplevelse i centrum – både for de nysgerrige og for dem, der foretrækker velkendte løsninger.
I Toma vægter vi klassiske værdier som ordentlighed og ansvarlighed højt. Vi arbejder hver dag for, at vores kunder får en bedre arbejdsdag. Sammen med vores kunder skaber vi bæredygtige løsninger med fokus på høj kvalitet og fremragende service. Innovation og bæredygtighed er en integreret del af vores DNA, og tillid samt troværdighed er fundamentet for alle vores relationer.
Ansøgning
Er du klar til at tage udfordringen op? Send din ansøgning og CV til job@toma-as.dk senest den 17. september. Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Allan Christoffersen på telefon 60 38 37 82.
Vi glæder os til at høre fra dig!