
Rengøringsmedarbejder til produktionsområder
Til vores produktion på Valsemøllen i Esbjerg søger vi en medarbejder til vores produktionsrengøring på daghold. Stillingen er på fuldtid med reference til produktionsleder.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Daglige ad hoc-rengøringsopgaver
- Silorengøring
- Rengøring i mølleområder
- Rengøring i produktionsområder
- Trapperengøring
Som udgangspunkt forventer vi:
- Du taler og forstår dansk
- Du har PC kendskab på brugerniveau
- Du er mødestabil
- Du er selvstændig, ansvars- og kvalitetsbevidst
- Du har en god fysik
- Du er initiativrig, handlekraftig og har ordenssans
Vi tilbyder:
Stabile arbejdsforhold i en dynamisk virksomhed, som er markedsleder inden for vores kategori. Du bliver en del af et engageret team. Derudover pensionsordning samt sundheds- og tandlægeforsikring.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt, vi ansætter når den rette person er fundet, så skynd dig at uploade din ansøgning.
Ansøgning og CV uploades via QuickApply-knappen ”Ansøg”. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Om Valsemøllen A/S
Valsemøllen har eksisteret siden 1899 og er i dag Danmarks førende mølle. Vi udvikler, formaler og afsætter mel, gryn, bageblandinger, handelsvarer, frø og kerner m.m. på egne møller i Esbjerg, Køge og Svendborg til alt fra bagerier, storkøkkener, detailhandelen, bageriindustrien og eksport. Valsemøllen er FSSC-certificeret og beskæftiger i alt 130 medarbejdere. Vi er ca. 90 medarbejdere på vores mølle og hovedkontor i Esbjerg, ca. 35 medarbejdere i Køge og fem i Svendborg.
Læs mere på: www.valsemollen.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.