
Bogholder til virksomhed med bæredygtighed på dagsordenen - gerne med hurtig opstart
Velkommen til Energnist
Fra vores indbydende kontor i Birk tæt på Herning bliver du budt velkommen til Energnist, hvor vi sidder 10 kolleger. Vores kontor er meget tilgængeligt tæt på motorvej, busstop og trinbræt. Energnist A/S er Vestdanmarks affaldsenergiselskab, der omsætter affald til el og fjernvarme.
Du bliver en del af en virksomhed, der er med til at sikre en bæredygtig og god udnyttelse af de ressourcer, som er i vores affald. I alt er vi ca. 50 medarbejdere fordelt på lokationer i henholdsvis Esbjerg, Kolding og i Herning.
Spil en nøglerolle i bogholderiet
Som vores nye bogholder kan du se frem til en travl og afvekslende hverdag, hvor du blandt andet kommer til at varetage:
- Navision 2017 på superbrugerniveau og Business Central (BC)
- Debitorbogholderi, kundekontakt og rykkere
- Kreditor- og finansbogholderi inkl. bankafstemninger
- Timesedler til timebank, indberetning til Silkeborg Dataløn, lønrapportering.
- Anlægskartotek
- Forefaldende opgaver, der sikrer et velfungerende bogholderi.
En dejlig balance imellem arbejde og fritid
Vi tilbyder en rigtig god arbejdsplads med plads til alle personligheder og med goder som betalte pauser, motionsrum, flekstid, mulighed for hjemmearbejde mv. samt gode muligheder for kurser/uddannelse.
Derudover har vi en god balance imellem arbejds- og privatliv. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og vi holder tidligt fri om fredagen.
Er det lige dig, vi søger?
- Du tager ansvar for egne opgaver.
- Du er struktureret, omhyggelig og har sans for detaljer.
- Du skriver og taler dansk.
- Du trives i dialog med mange forskellige mennesker.
- Du har et godt kendskab til Navision.
Har vi fanget din interesse?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt økonomichef Søren L. Birkkjær på tlf. 20 81 64 08.
Vi kalder løbende ind til samtaler og tager opslaget ned, når den rette person er fundet. Send din ansøgning og dit CV via knappen ”Ansøg” allerede i dag.
Vi håber på ansættelse senest d. 1. oktober 2025 men gerne før - eller nu, hvis muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om os på https://energnist.dk/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.