LOXAM A/S

Chauffører søges til branchens bedste arbejdspladser i Glostrup og Karlslunde

Hos LOXAM A/S er vi meget mere end udlejning. Hver dag møder vi ind med et mindset, hvor relationer betyder mere end ordrer. Vi står skulder ved skulder som et stærkt team, hjælper hinanden og finder plads til et smil – også når vi har travlt. Nu har vi plads til to nye kolleger på holdet.

Vi leder efter to erfarne chauffører, der kan arbejde selvstændigt og sørge for, at vores kunder får en effektiv og sikker levering. Man skal brænde for at yde kundeservice i topklasse, levere høj kvalitet og møde kunderne med et smil, der smitter.

Arbejdsopgaverne er...

Med reference til afdelingschefen, vil dine væsentligste arbejdsopgaver være:

  • Kørsel med maskiner og materiel til vores kunder
  • Kørsel med maskiner og materiel mellem vores afdelinger
  • Modtagelse af vores materiel
  • Gennemsyn for fejl og mangler
  • Indgåelse i den daglige drift, efter behov

Hvem er du?

Som chauffør i LOXAM, kan din indgangsvinkel være flere – da det er dit mindset og dig som person, vi vægter højest – dog lægger vi vægt på at du har god erfaring som chauffør, og det er en fordel hvis du har kendskab til entreprenørmateriel eller lignende. Desuden forestiller vi os, at du er:

  • Robust og besidder en tillidsvækkende tilgang til dagligdagen
  • En teamspiller og mødestabil
  • God til at planlægge dine arbejdsopgaver, holde orden og skabe struktur omkring dig
  • Selvkørende og løsningsorienteret
  • Truckcertifikat og krancertifikat C
  • Kørekort C og CE
  • Kendskab til IT

Hvorfor blive en del af LOXAM...

.. fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder!

LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt og vi samtidigt gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt. Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetenceudvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.

Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over, at være en del af LOXAM, og lægger vægt på at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.

Arbejdsstedet er i vores afdeling i Glostrup: Fabriksparken 30-32, 2600 Glostrup eller i Karlslunde: Svejsegangen 5, 2690 Karlslunde.

Åbningstiden vil som udgangspunkt være fordelt i tidsrummet kl. 06.00 til kl. 16.00, fredag kl. 15.00. Din arbejdstid kan gå ud over disse åbningstider, men er planlagt til 37 timer om ugen.

Vores pensionsordning indeholder sundhedsforsikring og lønnen er efter kvalifikationer.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter på de rette kandidater og afholder løbende samtaler. Du bedes sende dit CV via ansøgningsknappen nedenfor inden den 9. september 2025.

Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til følgende: Glostrup: Afdelingschef Theis Jensen på tlf.: 3139 7714 Karlslunde: Teamleder Martin Emde på tlf.: 3037 0762.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.