Nordic Wing
Værløse

Udviklingschef søges til dronevirksomhed i vækst

Nordic Wing søger nu en udviklingschef til en innovativ og hastigt voksende dronevirksomhed i Værløse. Du vil i det daglige lede en udviklingsafdeling, der omfatter mekanik, software, embedded software og elektronik. I dag er du i en lignende rolle, så du hurtigt vil kunne indgå i teamet og bidrage med din erfaring. Virksomheden er en scaleup-virksomhed, og der er især behov for en profil med erfaring i projektplanlægning og personaleledelse, ligesom du skal være indstillet på også selv at være udførende på nogle udviklingsopgaver.

Din rolle bliver at sikre fremdriften i udviklingsprojekterne, ligesom du deltager i prioriteringen af projekterne/opgaverne. I afdelingen arbejdes der både på udviklings- og vedligeholdelses-opgaver, hvor det forventes, at du kan navigere i den overordnede planlægning med disponering af afdelingens ressourcer. Du vil samtidig medvirke til, at overleveringen af nye tiltag kan implementeres smidigt i produktionen, som ligger på samme lokation. Der vil for rollen være et tæt samarbejde med salgs- og supportafdelingerne, som bidrager med værdifulde input fra virksomhedens kunder og slutbrugere.

Du vil i rollen referere til virksomhedens adm. direktør. P.t. er der i udviklingsafdelingen ca. 8 medarbejdere, som du vil blive personaleleder for.

Primære arbejdsopgaver:

  • Drift og daglig personaleledelse af udviklingsafdelingen
  • Sikring af høj kvalitet i udviklings- og vedligeholdelsesprojekter samt en smidig overlevering til produktionen
  • Rapportering på projekter til direktionen
  • Projekt- og opgaveplanlægning, herunder budgetstyring
  • Sikre struktur og procedurer i afdelingen, herunder krav- og designspecifikationer
  • Tæt samarbejde og koordinering med øvrige afdelinger hos virksomheden

Kvalifikationer:

  • Uddannelsesmæssig relevant teknisk baggrund
  • Ledelseserfaring fra en lignende stilling i en udviklingsafdeling, og gerne indsigt i både software- og hardwareområdet
  • Gerne kendskab til droneindustrien
  • Erfaring med projektplanlægning og ressourcestyring
  • Dygtig personaleleder, gerne lederuddannet
  • Stor erfaring med projektstyringssystemer
  • Sprog: Engelsk og/eller dansk. Medarbejdergruppen er meget international.
  • Som person er du god til at samarbejde, inddragende og løsningsorienteret. Du er også god til at skabe overblik og struktur.

Sådan søger du

Vi modtager ansøgninger via knappen ’Ansøg’.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.