Odsherred Forsyning A/S
Grevinge og mulighed for hjemmearbejde
HRperformance søger for Odsherred Forsyning A/S

Teamleder til økonomi – økonomidirektørens højre hånd

Vil du have et spændende ansvar, og samtidig bidrage til at skubbe til den grønne omstilling? Hos Odsherred Forsyning A/S vil du blive en helt central del af økonomifunktionen i en dynamisk og vigtig forsyningsvirksomhed. Vi søger en teamleder til økonomi med stærke analytiske evner og erfaring indenfor økonomiopfølgning.

Om stillingen

I rollen som teamleder vil du få en central nøglefunktion i økonomiafdelingen, hvor du understøtter den daglige drift på tværs af alle selskaber og leverer transparent rapportering til direktionen, afdelingsledere og projektledere. Du refererer til økonomidirektøren og vil agere som daglig tovholder for økonomiafdelingen med fokus på etablering af processer, økonomiopfølgning, analyser og udvikling af KPI'er. Din rolle inkluderer også at deltage aktivt i den årlige budget- og strategiproces.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Etablering af processer for økonomiopfølgning
  • Opfølgning på driftsøkonomi i samarbejde med afdelingsledere
  • Rapportering til direktionen om driftsøkonomi
  • Indberetning af lovpligtige oplysninger til relevante myndigheder inden for økonomiområdet
  • Udarbejdelse af likviditetsprognoser for drift og investeringer
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale til bestyrelsen
  • Afstemning af balance og resultatopgørelse
  • Håndtering af koncernintern fakturering
  • Godkendelse af betalingsforslag
  • Indberetninger til SKAT (moms og afgifter)
  • Indberetninger til tilsynsmyndigheder (økonomiske rammer, benchmarking mv.).

Om dig

Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en lignende stilling og har en relevant videregående økonomisk uddannelse. Du er udadvendt og har evnen til at arbejde på tværs af forskellige afdelinger. Som en struktureret og analytisk person, kan du overholde deadlines og bevare overblikket over mange igangværende opgaver. Kendskab til Business Central samt stærke Excel-kompetencer (gerne med kendskab til Access) er en fordel men ikke et krav.

Vi ser gerne, at du har:

  • Økonomisk baggrund med fx en cand.merc., cand.oecon., en HD eller en HA – vigtigst er det, at du har dokumenteret erfaring indenfor økonomi.
  • En faglig, saglig og professionel tilgang i skrift og tale.
  • En serviceminded tilgang og forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs af organisationen.
  • Fokus på en forretningsorienteret forståelse, er målrettet og tager ansvar og initiativ i forhold til opgaverne.

Virksomhedens aktiviteter er underlagt økonomisk regulering, der stiller krav til registrering, opfølgning og indberetning af oplysninger til tilsynsmyndighederne. I forbindelse med din tiltrædelse vil du få en fyldestgørende introduktion til reguleringen, så forhåndskendskab er ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

En spændende stilling i en virksomhed med fokus på grøn omstilling, bæredygtighed og fremtidssikrede løsninger. Du bliver en del af et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og en uformel omgangstone hvor vi vægter trivsel højt. Lønpakken matcher dine kvalifikationer og indeholder 37 timers arbejdsuge med betalt spisepause, mulighed for hjemmearbejdsdage, pensionsordning, feriefridage, sundhedsordning mv.

Om Odsherred Forsyning

Odsherred Forsyning A/S er en multiforsyning, der leverer løsninger inden for drikkevand, spildevand, fjernvarme og tømning af septiktanke. Vores virksomhed servicerer cirka 38.000 forbrugere, og vi arbejder målrettet med investeringer i bæredygtige projekter og ny teknologi for at sikre den grønne omstilling.

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringspartner HRperformance P/S, Charlotte Sommer Madsen på tlf. 2286 0213.

Ansøgningsfristen er søndag den 14. september 2025. Send din ansøgning og relevante bilag til info@hrperformance.dk og skriv ”Teamleder økonomi” i emnefeltet. Tiltrædelse efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Odsherred Forsyning A/S har domicil i Grevinge og beskæftiger cirka 60 medarbejdere inden for drikkevand, spildevand, fjernvarme og tømning. Vi er en lokalt forankret forsyning med top-engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder i miljøets og kundernes tjeneste. Forsyningen flytter til nye lokaler i Vig ultimo 2025. Læs mere på: www.odsherredforsyning.dk.