Bogballe A/S – Bredal A/S
Uldum og Vejle

Udviklingsingeniør - Udvikling af landbrugsmaskiner til det globale marked

Har du passion for præcisionsjordbrug og evner både at udvikle og finjustere tekniske løsninger, så vores maskiner fortsat kan være blandt verdens bedste? Så er du måske vores nye kollega i det fælles udviklingsteam hos Bogballe A/S og Bredal A/S.

Om os

Hos Bogballe og Bredal designer, udvikler, producerer og sælger vi maskiner til præcisionsspredning af mineralgødning og kalk. Med landbrugets grønne omstilling og det stigende globale fødevarebehov oplever vi en markant vækst i efterspørgslen på vores udbringningsteknologier. For at understøtte et mere bæredygtigt landbrug er det strategisk afgørende, at vi fortsætter udviklingen og optimeringen af vores produkter.

Din rolle

Som udviklingsingeniør får du ansvar for Bredals spredeteknologi og bliver en central del af videreudviklingen, test og optimering i tæt samarbejde med vores udviklingsteam. Du kommer også til at arbejde med løbende forbedringer af vores samlede maskinprogram – herunder implementeringen af det kommende maskindirektiv. Stillingen giver dig mulighed for at opnå dyb indsigt i maskinernes funktion, design og anvendelse.

Dine hovedopgaver:

  • Videreudvikle og optimere spredeteknologier på tværs af Bredal og Bogballe.
  • Eje og drive udviklingen af spredeteknologien på Bredal-maskiner.
  • Deltage i hele udviklingsprocessen – fra idé og prototype til produktion.
  • Udføre omfattende tests i verdens største testhal for gødningsspredning.
  • Indsamle og analysere viden som grundlag for optimering og nye løsninger.
  • Samarbejde på tværs af organisationen om komplekse tekniske udfordringer.
  • Sikre implementeringen af det kommende maskindirektiv.

Hvem er du?

Du er ambitiøs, struktureret og arbejder selvstændigt. Du motiveres af at finde løsninger på komplekse problemstillinger, er nysgerrig og arbejder systematisk – og du værdsætter samarbejde med dygtige kollegaer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid teknisk forståelse inden for mekanik, elektronik og hydraulik – gerne med erfaring fra landbrugsbranchen.
  • Er uddannet maskiningeniør med minimum 5 års erfaring inden for maskinkonstruktion.
  • Behersker Autodesk Inventor og kan omsætte idéer til både digitale og fysiske prototyper.
  • Kan analysere konstruktioner, materialer og belastninger med henblik på optimering.
  • Har sans for detaljer og kan omsætte data og testresultater til konkrete forbedringer.
  • Er en teamplayer, der værdsætter tværfagligt samarbejde.
  • Arbejder struktureret, hands-on og tænker kreativt.

Hvem er vi?

Bogballe og Bredal er stolte, danske maskinproducenter med to stærke, globale brands i landbrugsbranchen. Vores fabrikker ligger i Bøgballe og Vejle, og siden 2023 har vi haft fælles ejerskab. Du bliver en del af ca. 130 engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at udvikle begge brands.

Som udviklingsingeniør får du mulighed for at præge udviklingen af både Bogballe og Bredal – med daglig gang i begge virksomheder.

Læs mere på www.bogballe.com og www.bredal.com, og følg os på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Praktisk information

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket (skriv ”Udviklingsingeniør” i emnefeltet). Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels Nicolai Andersen på 2141 5407 eller nna@bredal.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.