Nature Energy
Trige

Driftsassistent til Bånlev

Har du lyst til at blive en del af en ambitiøs og energisk organisation med store internationale vækstambitioner for fremtiden?

Sikring af optimal og kontinuerlig drift

Du kommer til at indgå i anlæggets driftsteam og vagtordning samtidig med, at du har fokus på at sørge for, at anlægget hele tiden fungerer optimalt.

I tæt sammenspil med driftslederen, driftslederassistenten og de øvrige driftsassistenter sikrer du en stabil drift, hvor dine opgaver bl.a. vil være:

  • Vedligehold og optimering af biogasanlægget
  • Udskiftning af mekaniske og elektriske dele
  • Reparationer af procesudstyr
  • Mindre reparationer og ændringer på anlægget
  • Styring, regulering og overvågning af anlægget
  • Mekanisk og elektrisk fejlfinding
  • Laboratoriearbejde herunder prøveudtagning og analyse af biomasser

Din arbejdsplads bliver på vores anlæg ved Bånlev, hvor du vil have din daglige gang. Det er et krav, at du ikke bor mere end 30 min. fra anlægget, da du indgår i vagtordning, hvor der er behov for at kunne træde til med kort varsel.

Anlægget ligger på Bjergagervej 4, 8380 Trige, hvor du vil referere direkte til driftsleder, Mikkel Jansen.

Driftsassistent med gode kommunikations- og samarbejdsevner

Vi forestiller os, at du er uddannet som enten procestekniker, automatiktekniker, smed, landbrugsmekaniker, elektriker eller indenfor et andet håndværk. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med produktions- eller procesanlæg og erfaring med SCADA-systemer. Du kan alternativt også have en baggrund i fødevareindustrien, hvor du har været involveret i drift og overvågning af processen, eller fra lager/logistikbranchen, hvor du kommer med praktisk erfaring og gerne vil have hænderne i mekanikken.

Vi leder efter en person med den rette indstilling og som har gå-på-mod. Det er vigtigt for os, at du værdsætter samarbejde og det gode kollegiale sammenhold.
Dertil skal det nævnes at sikkerhedskulturen på anlægget er under stor udvikling, hvilket betyder at du skal kunne se dig selv i en rolle hvor der stilles store krav til sikkerheden i det daglige.

Hvorfor blive en del af Nature Energy

Nature Energy er verdens største producent af grøn bæredygtig biogas. Vi ejer og driver allerede i dag 14 biogasanlæg i Danmark samt et i Frankrig, og vi forventer kraftig vækst i de kommende år, hvor vi vil udvikle og opføre et stort antal nye store biogasanlæg i en række europæiske lande samt Nordamerika.

I Nature Energy vil du opleve en høj ekspertise og høje ambitioner inden for biogasproduktion. Du vil blive en del af en kultur, som er karakteriseret ved at være innovativ, kreativ og inkluderende. I dag er vi mere end 500 dedikerede medarbejdere rundt omkring i Europa, USA og Danmark.

Nature Energy tilbyder en arbejdsplads med en spændende, alsidig og udfordrende hverdag, hvor der er høje ambitioner for både organisationen og din faglige og personlige vækst. Derudover vil du opleve en nærværende ledelse og en uformel hverdag.

Derudover er anlægget på Bånlev i rivende udvikling, da der er ved at blive opført et spritnyt anlæg sideløbende med at de gamle kører.
Der vil derfor være en gylden mulighed for at være med til at drifte det gamle anlæg, samtidig med at du er med fra starten på et helt nyt.

Du kan læse mere om Nature Energy på www.natureenergy.dk

Interesseret?

Dit team og resten af Nature Energy glæder sig til at få dig med på vækstrejsen, så skynd dig at søge stillingen! Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest via e-mail til talentacquisition@nature-energy.com

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftslederen, Mikkel Jansen på: mija@nature-energy.com