Frederiksberg Idræt, FIU
Frederiksberg

Teamleder for FIU’s idrætskonsulenter

Brænder du for at understøtte idrætten og foreningslivet i storbyen? Motiveres du af at bringe nye ideer i spil og udføre dem i praksis, og lader du dig ikke slå ud af forhindringer? Kan du skabe trivsel og godt samarbejde i et team med engagerede medarbejdere, og kan du give sparring på både ideer og udførelsen af idrætskonsulenternes opgaver? Kan du arbejde både selvstændigt og sammen med gode kollegaer og eksterne samarbejdspartnere i både udviklingen og gennemførelsen af tiltag og projekter, som skal styrke deltagelsen i idrætsforeningerne?

Så er det muligvis dig vi leder efter som ny teamleder for de 5-7 idrætskonsulenter hos Frederiksberg Idræt

Jobbet

Som teamleder får du en central rolle i FIU’s organisation, og bliver sammen med et team på 5-7 idrætskonsulenter ansvarlig for at udvikle og gennemføre tiltag til fremme af idrætslivet på Frederiksberg. Du bliver tæt involveret i samarbejdet med idrætsforeningerne samt med Frederiksberg Kommune. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt, og hvor du både som teamleder er i tæt samspil med idrætskonsulenterne, men også løser egne opgaver med idrætsmæssige tiltag ikke mindst i samspil med idrætsforeningerne. Som organisation er vi kendetegnet ved, at vi hurtigt griber muligheder og udfordringer, og med løsningsorienteret fokus ikke behøver at have langt fra tanke til handling.

Idrætskonsulentteamet er også ansvarlige for vores kommunikationsarbejde. Disse opgaver håndteres i kombination af medarbejdere i teamet og eksterne samarbejdspartnere, hvor du er ansvarlig for den ledelsesmæssige koordinering.

Som teamleder har du ansvaret for et team af dygtige og selvstændige idrætskonsulenter, som du understøtter med koordinering og sparring med en ledelsesmæssig tilgang med fokus på tillid, tydelighed og respekt. Du får også det overordnede ansvar for økonomien i teamets tiltag og projekter.

Du får reference til FIU’s direktør, som du i dagligdagen vil have tæt dialog og sparring med. Din daglige arbejdsplads er med base i FIU’s administration, som består i alt af 8 medarbejdere, og har adresse på Jens Jessens Vej på Frederiksberg.

Din profil

Du har indgående indsigt i og forståelse for arbejdet i en idrætsforening, samt en velfunderet viden om borgernes idrætsvaner i en storby. Du er vant til at arbejde med projekter, hvor du både kan bidrage i de udviklende faser, men også kan holde overblikket med koordinering og opfølgning.

Vi forventer, at du besidder både stort overblik samt kan holde mange bolde i luften. Vi ønsker en kandidat med relevant uddannelse som f.eks. indenfor enten idræt eller projektledelse, ligesom du har erfaring med ledelse gerne af medarbejdere i konsulentfunktioner. Erfaring fra en stilling med lignende arbejdsopgaver vægtes højt.

Vi vægter derudover stor værdi, hvis du har erfaring fra lederarbejde i en idrætsforening samt i at samarbejde med frivillige foreningsfolk.

Som person er du dygtig til at skabe og vedligeholde gode, professionelle relationer til dine samarbejdspartnere og kolleger i FIU. Du har nemt ved at begå dig og trives både med at arbejde selvstændigt og sammen med andre.

Virksomheden

Frederiksberg Idræt (FIU) er en selvstændig paraplyorganisation for den organiserede idræt på Frederiksberg. FIU’s formål er at varetage idrættens interesser på Frederiksberg, herunder at skabe de bedst mulige vilkår for idrætsforeningerne, både hvad angår faciliteter og profilering af idrættens tilbud.

FIU driver seks større idrætsanlæg, der tilsammen huser ca. 60 idrætsforeninger og danner den daglige ramme om knap 23.000 aktive idrætsudøveres hverdag midt i storbyen. Idrætten på Frederiksberg oplever spændende udvikling og medlemsmæssig fremgang, med potentiale for fortsat udvikling.

FIU har et tæt samarbejde med idrætsforeningerne, udmøntet blandt andet via forskellige idrætsfaglige udvalg.

Det fremtidige mål for FIU og vores i alt godt 30 faste medarbejdere er fortsat at servicere og udvikle foreningstilbuddene på de enkelte anlæg samt at sikre et bredt udbud og en høj kvalitet af idrætstilbud i samarbejde med både kommunen, foreningerne og eksterne samarbejdspartnere.

FIU har sammen med Frederiksberg Kommune indgået aftale om et ambitiøst partnerskab under Bevæg dig for livet med de store landsdækkende idrætsorganisationer, med det primære mål at få flere idrætsaktive borgere på Frederiksberg. FIU er tæt involveret i denne ambitiøse indsats, og har både i eget regi samt i samspil med idrætsforeninger søsat tiltag og projekter. Fælles for disse er ambitionen om at styrke idrætsforeningerne samt at fremme borgerne idrætsdeltagelse.

FIU søger hurtigst muligt en idrætskonsulent til en fuldtidsstilling, og ansøgninger behandles straks de modtages.

Du tilbydes

En nøglerolle i en veldrevet idrætsorganisation i en markant og spændende udvikling, hvor du får ansvar for opgaver, der både løses selvstændigt og sammen med kollegaer i teamet.

Lønpakken forhandles med udgangspunkt i din baggrund og erfaring. Ansættelsen sker med udgangspunkt i FIU’s overenskomst, som bl.a. indbefatter attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Burchall på tlf. 29 66 45 55.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.