Ardex Skandinavia A/S

Teknisk salgskonsulent

Bliv en nøglespiller i vores dynamiske salgsteam indenfor løsninger til murersegmentet

Til ARDEX’s salgsteam inden for produktområdet Murerprodukter søges salgskonsulent til at varetage salgsopgaver på Sjælland. Du bliver en del af en global familieejet virksomhed med mere end 75 års erfaring som førende leverandør af kvalitetsprodukter og systemløsninger til byggebranchen. Du vil indgå i et team af engagerede og kompetente kolleger, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Vi er i konstant udvikling og investerer derfor ivrigt i vores vigtigste aktiv – vores medarbejdere. Vi er en virksomhed i øjenhøjde med vores kunder og tilstræber altid en åben og ærlig dialog, så vi finder frem til de bedste løsninger.

Din rolle bliver kundepleje og opsøgende salg – primært i Storkøbenhavn, men også resten af Sjælland. Du overtager en eksisterende kundeportefølje fra vores nuværende succesfulde kollega, som skal videre i en intern stilling. Du vil igennem god onboarding opnå nødvendigt kendskab til vores virksomhed, kunder og produkter, hvorefter vi forestiller os, at du ret hurtigt er klar til selvstændig varetagelse af distriktet.

Du vil som salgskonsulent få ansvaret for projektsalg, forhandlersalg, kundepleje og netværksopbygning i distriktet. Dine primære kunder er flisemurere, trælaster, bygherrer og rådgivende ingeniører. Du vil være en del af et salgsteam bestående af 3 konsulenter inden for murersegmentet og 5 konsulenter inden for gulv- og vægsegmentet. Du vil ligeledes arbejde tæt sammen med vores kundeservice/interne salg, tekniske afdeling og marketing.

Arbejdsopgaverne indebærer blandt andet:

  • Sikre en struktureret kundekontakt og portefølje-opfølgning
  • Styrke relationerne til kunderne og etablere varige samarbejder
  • Udarbejdelse af salgsbudgetter for din kundeportefølje og opfølgning herpå
  • Udføre projektsalg fra planlægning til endelig ordre
  • Professionel rådgivning i forbindelse med projekter, udbud og licitationer
  • Vejledning og rådgivning om løsninger i tæt samarbejde med teknisk afdeling og internt salg
  • Deltagelse på messer og udstillinger

Din profil

Ideelt har du allerede god erfaring som salgskonsulent og kender til arbejdsopgaverne i projekt- og forhandlersalg. Med udgangspunkt fra din bopæl på Sjælland, varetager du kundebesøg i hele distriktet. Du forventes at have en faglig baggrund inden for murerfaget, da faglig rådgivning er en absolut nødvendighed. Du er selvstændig og målrettet og forstår at planlægge din hverdag optimalt. Du har et godt og sikkert overblik og er dygtig til at kommunikere og formidle. Du trives med kundekontakt med de professionelle kunder, hvor du formår at finde løsninger på kundernes udfordringer. Du forstår, at værdien er mere end prisen på produktet.

Det sociale element betyder meget for os, og derfor vil du også få en del nære kolleger, som du dagligt vil sparre med. Vi søger derfor også en person med godt humør, energi og initiativ, som forstår og værdsætter sparring, gode kollegaer og samarbejde. Du har en god struktur og er i stand til at håndtere en del igangværende projekter samtidigt. Pålidelighed og evne til at holde dine løfter over for både kunder og kolleger er afgørende for succes hos ARDEX. Du er naturligvis bruger af gængse IT-systemer (Outlook, Excel, PowerPoint m.m.) til at lette din dagligdag.

Vi tilbyder

Gode udviklingsmuligheder i en særdeles økonomisk stærk, velrenommeret virksomhed. Hos ARDEX er der kort fra tanke til handling, og du får direkte reference til salgschefen, men faglig støtte fra den funktionelle teamleder.

Hos os hænger kvalitet, kompetence og bæredygtighed sammen. Vi sætter derfor også en stor dyd i vores sociale ansvar. Hvad end det gælder at støtte velgørende formål eller gå forrest i den grønne omstilling. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedssikring, en attraktiv bonusordning samt firmabil.

CV og ansøgning (sidstnævnte er frivilligt) behandles løbende og modtages via QuickApply-knappen "Ansøg". Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen skal rettes mod salgschef Allan Petersen (ap@ardex.dk, +45 40 15 81 81) eller adm. direktør Christian Stigel (cs@ardex.dk).

For mere info om ARDEX: https://ardex.dk/ardex/.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.