LH HOCKERUP A/S
Roskilde

Kan du få et tilbud til at sidde lige i skabet – hver gang?

Hos LH Hockerup A/S er vi på udkig efter en ny kollega, der har styr på tilbudsberegning, kendskab til byggebranchen – og som sætter pris på både faglighed og fællesskab.

Har du 3–5 års erfaring med kalkulation og tilbudsarbejde, og er du klar til at bringe dine evner i spil i et stærkt team med god energi og masser af faglig sparring? Så kan det være dig, vi leder efter.
(Og hvis du også kan fyre en god – eller virkelig dårlig – joke af i ny og næ, er du allerede godt på vej til at passe ind).

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Granskning af udbudsmateriale
  • Kalkulation på baggrund af besigtigelse, opmåling, mængder og udbud
  • Udarbejdelse af diverse dokumenter i samarbejde med tilbudskoordinatorer – fx beskrivelser, tidsplaner m.v. – til brug ved tilbudsafgivelse
  • Dialog og indhentning af tilbud fra underleverandører og samarbejdspartnere
  • Kvalitetssikring og opfølgning på tilbud
  • Kontraktindgåelse og dialog om opgaveløsning med kunder og samarbejdspartnere
  • Projektoverdragelse til produktion samt evt. bistand ved kontraktforhandlinger

Din profil

Vi leder efter en erfaren tilbudsberegner med minimum 3 års erfaring inden for området.
Du er mødestabil, tager ansvar og har lyst til at præge de opgaver, du får stillet.
Du er struktureret, målrettet og god til at samarbejde – da vi i tilbudsteamet er afhængige af hinandens kompetencer og indsats.
Det er et krav, at du har kørekort til personbil (kategori B).

Hvad tilbyder vi?

Hos os bliver du en del af en unik arbejdsplads med højt til loftet og rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Det skal være sjovt, udfordrende og lærerigt at gå på arbejde – derfor prioriterer vi social kapital højt.

Vi tilbyder også:

  • Et meget frit og alsidigt job
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV via knappen nederst.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Rebekka Stender-Ilsøe på tlf. 3080 7815 eller mail rs@hockerup.dk.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.


Hvem er vi?

LH Hockerup A/S er en seriøs nedrivnings- og miljøsaneringsentreprenør med 50 års erfaring i branchen. Vi gør os hver dag umage for at levere et professionelt stykke arbejde og fungerer som en kompetent medspiller og sparringspartner i alle byggeriets faser.
Vi er omhyggelige, ærekære og har fokus på sikkerhed samt miljømæssigt korrekt håndtering af vores nedrivningssager.

Vi bidrager aktivt til en bæredygtig udvikling i byggebranchen, hvor omtanke for miljøet og fremtidige generationer er en naturlig del af vores arbejde. I vores socialøkonomiske produktionsværksted, Sct. Clara Mølle, skaber vi meningsfulde job for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, samtidig med at vi giver brugte byggematerialer nyt liv gennem cirkulær genanvendelse.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.