
Salgskonsulent til grisebranchen – med frihed, ansvar og mening
Er du klar til et job med stor frihed, tæt kundekontakt og muligheden for at gøre en reel forskel hos griseproducenter i hele Danmark?
Så er du måske den næste i vores team!
Hvem er vi?
A-One Danmark er en del af Devenish & A-One Feed Supplements Ltd.
Vi udvikler, producerer og sælger foder og smarte løsninger til griseproducenter – både herhjemme og i udlandet. Vi er en jordnær virksomhed i vækst, hvor faglighed, innovation og godt samarbejde går hånd i hånd.
Hvem er du?
Du behøver ikke være ekspert i grise – men du har måske erfaring med landbrug, griseproduktion eller bare en god forståelse for kundernes hverdag. Det vigtigste er, at du:
- Er god til at opbygge og pleje relationer
- Arbejder selvstændigt og får ting til at ske
- Har styr på struktur, men trives i en fleksibel hverdag
- Kommunikerer klart og tillidsfuldt – både mundtligt og skriftligt
- Taler flydende dansk og engelsk
Jobbet – kort fortalt
Du bliver en del af vores salgsteam – men har din egen portefølje af kunder, som du rådgiver og besøger løbende. Du planlægger selv din uge og arbejder primært fra hjemmekontor – med Danmark som din arbejdsplads.
Dine opgaver:
- Rådgive og servicere eksisterende kunder
- Besøge producenter og præsentere løsninger og produktnyheder
- Udarbejde tilbud og følge op
- Være med til at forme fremtidens løsninger og markeder sammen med os
Du skal have kørekort og egen bil – vi dækker selvfølgelig kørsel.
Det får du hos os
- En konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension og bonus
- Stor frihed og fleksibilitet i hverdagen
- Indflydelse – både på dit arbejde og på virksomhedens retning
- Et uformelt, fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden
- Masser af godt humør – og sociale arrangementer året rundt
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning via ansøgningsknappen – og har du spørgsmål, så tøv ikke med at ringe til direktør, Jesper Skjøtt. Vi glæder os til at høre fra dig!
Jesper.skjott@a-one.nu
Tlf. 40 22 26 42
A-One er en del af Devenish Gruppen, som har mere end 60 års erfaring i udvikling og levering af ernæringsmæssige løsninger til landbrugsindustrien. A-One/Devenish arbejder på tværs af flere kontinenter og har global samhandel world wide. A-One/Devenish har egne produktionsfaciliteter i Irland og England. Der er konstant fokus på kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed, miljøpåvirkning, dyresundhed og velfærd.
Ågade 16 – DK-7800 Skive Tlf.: + 45 86652655
Mail: info@a-one.nuwww.a-one-danmark.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.