RØNVIG Dental Mfg. A/S
Daugaard

Teknisk designer (medicinsk udstyr)

Vil du være med til at udvikle fremtidens produkter til tandlæger?

Hos RØNVIG Dental udvikler og producerer vi specialinstrumenter af høj kvalitet til tandlægeklinikker verden over. Vi søger nu en engageret og fagligt stærk teknisk designer, der kan bidrage til nye udviklingsprojekter og den løbende vedligeholdelse af vores tekniske dokumentation. Du vil få et tæt samarbejde med vores produktion, kvalitetsafdeling og rådgivende tandlæger.

Få en inspirerende hverdag, hvor du kan gøre en forskel

Vi arbejder i en flad organisation, hvor du kan sætte dit positive præg og komme helt tæt på beslutningerne. Nye idéer og initiativer kan hurtigt afprøves i vores prototypeværksted eller i vores in-house produktion. Du vil derfor opleve, at der er kort vej fra idé til handling.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Deltagelse i udviklingsprojekter
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af tegninger til produktionen
  • Styklister i ERP system
  • Dokumentation i samarbejde med kvalitetsafdeling
  • Backup opgaver for produktionsleder.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet teknisk designer
  • Har erfaring med mekanisk konstruktion og teknisk dokumentation
  • Har kendskab til eller erfaring med SolidWorks og PDM-systemer
  • Har praktisk erfaring fra en mekanisk eller finmekanisk produktion
  • Har kendskab til ISO 13485 eller ISO 9001 (ikke et krav)

Om dig

  • Du arbejder selvstændigt og struktureret
  • Du er nysgerrig og har interesse for produkterne og branchen.
  • Du trives i teams og fælles opgaveløsning

Gode udviklingsmuligheder

For den rette vil der være gode muligheder for at udvikle sig i stillingen. Du kan blive den vigtige nøgleperson vi leder efter for at fortsætte vores innovationskraft i årene fremover.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Annette Ravn Nielsen på tlf. 76 75 23 61. Du kan læse mere om os på www.ronvig.com.

Er jobbet noget for dig, så send din ansøgning og CV via linket "Ansøg" eller til RØNVIG Dental Mfg. A/S, Gl. Vejlevej 59, 8721 Daugaard.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

RØNVIG Dental er en veletableret virksomhed med et godt renommé i branchen. Firmaet ligger i Hedensted kommune og fremstiller højkvalitetsprodukter, som anvendes af tandlæger i hele verden. RØNVIG Dental er i dag en del af en svenskejet koncern, som tilbyder innovative dentalprodukter, som markedsføres internationalt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.