
Vi søger en Førsteassistent med flair for SoMe & videoer! (Barselsvikariat)
Er du både en people person og en kreativ sjæl, der elsker at lave videoer og lege med content? Og kan du samtidig tage ansvar i butikken og være en støtte for både kunder og kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi mangler nemlig en førsteassistent, som også har lyst til at være content creator for vores sociale medier. Det betyder, at du både skal have styr på gulvet – men også have mod på at være foran (eller bag) kameraet, lave små videoer og være med til at bestemme, hvad vi poster på vores SoMe. Du får altså mulighed for at få ansvar og være kreativ på samme tid!
Hvem er du?
- Elsker god kundeservice og har lyst til at gøre en forskel for vores kunder
- Er klar på at tage ansvar og hjælpe med at drive butikken fremad
- Har en positiv energi, er imødekommende og ikke bange for at snakke med mennesker – også når samtalen handler om noget sårbart
- Har interesse for sociale medier og er ikke bange for at vise dig selv på video
- Har det fedt med at være kreativ og få idéer til content
- Gerne har erfaring fra butik eller lignende – men det er ikke et krav!
- Er fleksibel ift. arbejdstider og kan arbejde både aftener og weekender
- Er over 18 år
Hvad kommer du til at lave?
- Tage dig kærligt af vores kunder og vejlede dem gennem vores sortiment
- Være en vigtig del af det daglige butiksarbejde og bidrage til et fedt arbejdsmiljø
- Tage del i visuel merchandising, kampagner og oplæring af nye kolleger
- Være med til at skabe og poste content til vores sociale medier – videoer, stories, idéer osv.
- Være med til at give ORION en stærk og ægte online vibe
Hvem er vi?
ORION er ikke en helt almindelig butik. Vi arbejder med at bryde tabuer og styrke seksualitet og intimitet – på en tryg, sjov og professionel måde. Vi er et lille team, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor vi bakker hinanden op hver eneste dag. Du vil opleve, at tonen er afslappet og nede på jorden, og at alle har noget at skulle have sagt. Hos os er der plads til både grin, udvikling og forskellighed.
Hvad får du hos os?
- En hverdag fyldt med både ansvar og kreativitet
- Mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
- Et team, hvor vi har det sjovt og hjælper hinanden
- En ledelse, der er tilgængelig og lytter
- Frihed til at bringe dine idéer til live – både i butikken og på sociale medier
Stillingen:
- 25 timer pr. uge (mulighed for op til 30 timer)
- Opstart: Midt-september
- Arbejdstider: Primært eftermiddage, aftener og weekender
Sådan søger du:
Vi vil hellere se og mærke dig, end læse en lang ansøgning.
Derfor skal du ikke sende en klassisk ansøgning.
Det, vi gerne vil have fra dig, er:
- Dit CV (i PDF)
- En kort video, hvor du:
- Præsenterer dig selv (bare som du er!)
- Laver en lille "produktvideo" – fx med en fjernbetjening eller noget andet du har liggende – hvor du viser, hvordan du ville fremvise et produkt og klipper/redigerer videoen lidt
Send det hele til: Mgr5006@orion.de
Att. Freja Hertz
Vi glæder os mega meget til at høre fra dig – og til at møde dig gennem skærmen