nf Plus
Støvring og mulighed for hjemmearbejde

Revisorassistent

Hvem er nf plus

nf plus er en traditionel foreningsbaseret landboøkonomisk forening, hvor der er fokus på faglighed og ikke på organisatoriske problemstillinger.

Vi søger en revisorassistent til bogføring, momsopgørelser og regnskabsudarbejdelse for kunderne.

nf plus er med helt fremme i den teknologiske udvikling. Vi anvender Ø90, Intercount, e-conomic, dinero m.m. Arbejder du med en af de systemer i dag, kan du sætte dig direkte på kontorstolen ved os og arbejde videre. Arbejder du ikke med systemerne sørger vi for oplæring.

nf plus indgår i flere uddannelsessamarbejder. Der er ingen der kan huske, hvornår der sidst er sagt nej til ønsker om faglige opdateringskurser.

Hvordan er det at arbejde i nf plus

I nf plus vil du opleve, at der er mindre fokus på udfaktureringsprocent og mere fokus på faglighed. Der er derfor fokus på, at kunden er i centrum, fremfor stororganisatorisk pseudoarbejde. Kan du godt lide at arbejde selvstændig med din faglighed og med store frihedsgrader, er et job ved nf plus lige noget for dig.

Kundeporteføljen er ligesom i andre landboøkonomiske foreninger. Der er store, mellemstore og små landbrug. Der er enkeltmandsejede landbrug, I/S’er og landbrug i selskabsform. Du kan derfor roligt regne med, at du vil blive udfordret i din faglighed.

Der er korte beslutningsprocesser i nf plus. Du kan derfor være med til at påvirke, hvordan virksomheden har betydning for din hverdag.

Teamet i nf plus er erfaren med en meget stor faglighed. Vil du gerne arbejde sammen med meget kompetente medarbejder, er nf plus igen lige noget for dig.

Fuld arbejdstid ved os er 34,5 timer, da virksomheden betaler daglige pauser på en halv time. Vi har fokus på, at overarbejde har et overkommeligt niveau i højsæsonen. Desuden har vi gode muligheder for hjemmearbejdsplads. Endelig har vi udvidet flexordning som giver stor frihed i hverdagen.

Vil du gerne søge stillingen, kan du henvende dig til direktør Michael Guldbæk Karlsen enten på telefon 9686 8077, eller mail mgk@nfplus.dk. Du behøver ikke udarbejde en større ansøgning. Kontakt pr. telefon eller kortfattet mail er tilstrækkeligt.

Hvem er du?

Vi leder først og fremmest efter den rigtige person. Uddannelsesmæssig baggrund og erfaring har mindre betydning. Det, du eventuelt mangler, vil vi sørge for at uddanne dig i. Det vigtigste er, at du vil nf plus, kan se en fremtid hos os, og at du tænder på landbrug, faglighed, selvstændighed samt frihed under ansvar. Vi opfordrer alle til at søge.