Otello Advokatanpartsselskab
Aarhus V

IP-administrator

Otello søger en udadvendt, struktureret og serviceminded IP-administrator til vores kontor i Aarhus.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte generel IP-administration, herunder administrative opgaver i forbindelse med indlevering af danske og internationale varemærke-, design- og patentansøgninger, sagsbehandling under ansøgningsprocessen, friststyring samt administration af varemærkeporteføljer. Du vil få direkte kontakt med vores klienter, internationale myndigheder og fuldmægtige.

Vi forestiller os, at du er European Trademark & Design Attorney, cand.ling.merc, advokatsekretær eller lignende. Erfaring fra lignende stilling vil være en fordel, men er ikke noget krav. Du er detalje­orienteret, systematisk af natur og dygtig til dansk retskrivning. Du behersker engelsk på meget højt niveau i både skrift og tale og kan håndtere mange opgaver på én gang uden at miste overblikket.

Vi tilbyder

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser, konferencer og vidensdeling
  • Fleksible og konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår med mulighed for deltid
  • Et inspirerende arbejdsmiljø i en uformel, ung og innovativ specialistadvokatvirksomhed i moderne faciliteter

Vi behandler ansøgningerne løbende.

Ansøgning med relevante bilag bedes sendes via Jobindex’ ansøgningsknap nedenfor inden den 2. september 2025.

Otello Advokatfirma
att.: Michael Hansen
Sommervej 31F, 3. tv
8210 Aarhus V

Otello er et specialiseret advokatfirma med kontorer i København, Århus og Herning. Vi rådgiver om IP-ret, herunder patenter, varemærker, design, ophavsret, medieret, markedsføring, produkt-efterligninger, e-handel, software, life science, licensaftaler og kontrakter. Vi fører desuden sager ved domstole, voldgiftsretter og klagenævn. For yderligere information besøg www.otello.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.