Profil Revision A/S
Greve og mulighed for hjemmearbejde
Jobindex recruiting on behalf of Profil Revision A/S

Revisor / revisorassistent – få ansvar, der passer til lige præcis din erfaring

  • Kan du se dig selv i et mindre revisionsfirma, hvor vi ikke forventer et stort overarbejde?
  • Vil du være med til fortsat at bygge gode kunderelationer til vores nye og faste kunder?
  • Og har du lyst til at bidrage med idéer til forbedringer? Så er vi meget lydhør.

Vi er meget åbne over for din baggrund, for vi har kompetencer og opgaver i huset til at lære dig op og give dig opgaver, som passer til din erfaring og evner. Du kan glæde dig til at blive en del af et team, hvor vi er lige så professionelle, som vi er nede på jorden.

– Thomas Kristiansen, Indehaver

Vi forvandler tal til mening – velkommen til Profil Revision

Vi er et mellemstort revisionsfirma, der består af 9 kollegaer, som tager et godt arbejdsmiljø alvorligt og lægger vægt på balance mellem arbejde og fritid. Vores 45 års erfaring, unikke tilgang til kunderne og ekstraordinære rådgivning gør os til en succesfuld spiller i branchen.

Beliggende i Greve nær motorvejen og stationen har vi skabt vores ideelle arbejdsplads, hvor målet ikke er at være de største, men de bedste, via værdifuld rådgivning og gode kunderelationer.

En alsidig og udfordrende hverdag

Som vores nye kollega får du – afhængig af din erfaring og dine ønsker – ansvaret for din egen kundeportefølje, som du servicerer med rådgivning inden for revision, regnskab og skat. Det gør du både selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger, som altid står klar med sparring.

Generelt vil dine opgaver omfatte:

  • regnskabsopgaver, herunder revisionsopgaver og -erklæringer
  • mulighed for rådgivningsopgaver og assistance inden for skat, moms og regnskab
  • direkte kommunikation med kunderne – du får en stor grad af frihed til at planlægge dine opgaver i samarbejde med kunden.

Fleksible mødetider og god work-life balance

Som en del af vores kultur får du fleksible mødetider og en sund work-life balance. Samtidig er overarbejde ikke et kendt begreb her hos os – målet er at nå vores opgaver inden for almindelig arbejdstid.

Vi værdsætter desuden et inkluderende miljø, hvor dine idéer bidrager til vores fælles succes. Og hvor du kommer, som du er – om det er i slips, jeans eller høje hæle.

Hos os er dresscoden lige så afslappet som stemningen. Alt i alt et uformelt og hyggeligt fællesskab.

– Thomas

Erfaring med regnskaber og klar på forskellige kunder

Vi forestiller os, at du har en baggrund som fx regnskabsassistent, regnskabsmedarbejder, bogholder eller revisor – men vi hører også gerne fra dig, hvis du fx har siddet hos Skat, har lavet selvangivelser for kunder tidligere eller lign. Vi skal nok sørge for at lære dig grundigt op, afhængigt af din erfaring.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med e-conomic
  • har erfaring med at revidere regnskaber samt udarbejde årsregnskaber
  • er klar til at håndtere opgaver inden for revision og rådgivning på tværs af forskellige brancher.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Louise Pedersen på 7245 9608.

Send os dit CV og en kort motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du søger jobbet allerede i dag eller senest 7. september 2025 via nedenstående link. Vi indkalder til samtale løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.