FGU Nordvestsjælland
Holbæk

Vil du undervise praksisbaseret MED dansk og matematik på FGU?

Vi søger en lærer der er vild med Motor, Mad og Maritim og kan undervise de 3 værkstedsfag i både dansk og matematik.

Sammen med faglærerne på de 3 værksteder står du for at gøre dansk og matematik virkelighedsnært og meningsfuldt for eleverne.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Dansk- og matematikundervisning der understøtter elevernes forløb på værkstederne.
  • At skabe praksisnær undervisning, enten ved at rykke undervisningen ud i praksis og vise vejen for vores unge, eller trække praksis helt ind i undervisningslokalet.
  • At skabe et læringsrum, der udvikler den unge personligt, socialt og fagligt til at tage næste skridt og, i samarbejde med vores vejledere, sikre den unges progression
  • At undervise i et miljø, der kræver lidt ekstra, hvor du tager udgangspunkt i de unges styrker og møder de unge, hvor netop de er i deres udvikling
  • At undervise og føre til prøve i fagene jf. gældende fagbilag og læreplaner
  • Fra dette skoleår implementerer vi en tovholderfunktion i alle lærerteam, hvilket også kan være en mulighed for denne stilling.

Din profil

Du motiveres af, at de unge opnår et fagligt standpunkt, personlig trivsel og sociale kompetencer, der åbner nye muligheder for fremtiden. Du finder det spændende at udvikle nye læringsformer, og du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du er læreruddannet og kan arbejde med portfoliobaseret undervisning.
  • Du kan undervise og føre til prøve i dansk og matematik på G, E og D-niveau.
  • Du tilrettelægger og underviser helhedsorienteret og praksisnært med dine fag.
  • Du trives med relationsarbejde, og har personlige ressourcer til at arbejde for og med unge, der har vidt forskellige forudsætninger og faglige niveauer.
  • Du arbejder styrkebaseret og er vedholdende i din tilgang til både elever og kollegaer.

Du tilbydes

Et spændende og udviklende job på en skole i positiv udvikling, som du kan være med til at præge.
Dygtige og engagerede kollegaer samt en mangfoldighed af skønne unge mennesker.

Ansættelse

Ansættelsen sker som udgangspunkt på fuld tid og snarest muligt.

Ansættelsen finder sted i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation samt cirkulære om organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).

Ansættelsesområdet er FGU Nordvestsjælland, og dit primære arbejdssted vil være Berendsen Allé 1b, 4300 Holbæk.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ansøgning/spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Gitte Vind, mail gvi@fgunvs.dk.

Ansøgningsfrist senest den 17. august 2025

Du søger stillingen via knappen ”Ansøg” hvor du bedes uploade ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser.


Om FGU Nordvestsjælland

FGU Nordvestsjælland er en nyoprettet selvejende institution, hvor du har stor mulighed for at være med til at sætte dit eget præg på fremtidens uddannelse for den målgruppe, der ikke går den lige vej til anden ungdomsuddannelse eller i job. Vi har fokus på en styrkebaseret tilgang til vores elever. Vi er en mindre skole med gode kollegaer og en god kultur. Se mere på https://fgunvs.dk.

FGU Nordvestsjælland har afdelinger i Holbæk, Fårevejle og Svebølle. Vi åbnede dørene for elever i august 2019.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.