
Pædagoger til Danners Børn – 37 timer
Kong Frederik d. VII’s Stiftelse – Danners Børn, Jægerspris
Kong Frederik VII’s Stiftelse, Danners Børn er en selvejende institution med overenskomst med Dansk Erhverv og SL. Vi har to specialafdelinger, Hjortholm og Birkebo samt intern skole; Slotsskolen.
Vi søger pædagoger til Hjortholm og Birkebo
Vi søger kolleger, da vi dels udvider samt har stor efterspørgsel på vores tilbud. Der er både mulighed for fastansættelse og vikariat.
Hjortholm er en behandlingsafdeling med plads til 12 børn i alderen 6-18 år. P.t. er størstedelen af børnene mellem 6-10 år. Der er plads til 6 børn i afdeling Nord og 6 børn i afdeling Syd. Hjortholms målgruppe er børn og unge med gennemgribende relations- og udviklingsforstyrrelser. Børnene har komplekse udfordringer, der kommer til udtryk ved en udfordrende social adfærd, manglende sociale kompetencer og en helt grundlæggende mistillid til voksne.
Birkebo er en akut- og observationsafdeling. Birkebo modtager børn og unge i alderen 5-17 år. Børnene/de unge kan komme akut, fordi der er opstået en situation, hvor de ikke længere kan opholde sig i hjemmet, eller de kan blive anbragt i et planlagt pædagogisk og psykologisk udredningsforløb i 4-6 måneder. Herudover har vi en blivende bo-afdeling for unge fra 14-18 (23) år på Birkebo, en afdeling hvor de unge kan modtage støtte og behandling, således at de får de bedste forudsætninger til ungdoms- og voksen tilværelsen.
Vi søger dig, der både vil videreudvikle og medvirke til at skabe optimale udviklingsbetingelser for alle børn og unge, og dig der kan møde børnene med omsorg, engagement, aktiviteter og struktur.
Arbejdstiden er skiftende, der er både døgn/dag og aftenvagter. Arbejdstiden er fordelt på hverdage, hver anden weekend, samt vagter i skoleferier/helligdage.
På Hjortholm er der også mulighed for ikke at have nætter, hvis det ønskes.
Vi er inspireret af den neuroaffektive udviklingspsykologi og en Theraplay lignede tilgang i behandlingsarbejdet og benytter en ICDP-inspireret tilgang i det pædagogiske arbejde.
På Birkebo arbejdes der endvidere med Signs of Safety-modellen i det pædagogiske arbejde.
Det er en forudsætning, at du har lyst til skriftligt arbejde og kan formulere dig både tydeligt og fagligt. Dokumentation er en del af vores hverdag og en nødvendighed, når vi sætter mål og evaluerer, samt når der skal laves oplæg til behandlingsmøder og udfærdiges statusrapporter.
Du vil blive kontaktpædagog for et eller flere børn i et team med en anden kollega. Endvidere vil du blive en del af et team. Som kontaktpædagog vil en del af opgaven være at indgå i et udvidet samarbejde med forældre og en tovholderfunktion i forhold til det enkelte barn.
Afdelingerne har tilknyttet socialrådgiver og psykolog.
Du skal være engageret, stabil og initiativrig, og i stand til at reflektere over egen praksis. Du skal evne at indgå i relationer, hvor disse er svære at etablere. Du skal have mod på og lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger, forældre og andre samarbejdspartner. Om du er uddannet pædagog med erfaring, eller nyuddannet er ikke afgørende for os.
Danners Børn er en institution med:
- et spændende fagligt miljø, som hele tiden er i udvikling
- engagerede kolleger
- plads til idéer
- sparring, supervision og undervisning og mulighed for efteruddannelse
- gennemsnitligt ugentligt timetal er 35 ved en fuldtidsstilling
- sundhedsforsikring
- årlig skitur med børnene samt årlig sommertur
Danners Børn er smukt beliggende på Jægerspris Slot med gode udfoldelsesmuligheder både ude og inde.
Vil du vide mere, er du velkommen til at ringe til Susanne Lindbæk på tlf. 2023 9348, som er afdelingsleder for Hjortholm, eller Susanne Rasmussen på tlf. 2460 2390, som er afdelingsleder for Birkebo. Du kan også læse mere på vores hjemmeside dannersborn.dk.
Ansættelsessamtalerne afholdes løbende. Ansøgning, vedlagt kopi af eksamenspapirer, sendes via ansøgningslinket nedenfor – senest fredag den 22.08 kl. 12. Du må meget gerne påføre om du søger en konkret afdeling eller ansøger begge.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, og der er derfor løbende ansættelsessamtaler.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.