Bosted Lykkebo ApS
Nibe

Pædagogiske medarbejdere

Er det vigtigt for dig med høj faglighed og dedikerede kollegaer? Har du lyst til at være en del af Bosted Lykkebo, hvor vi arbejde målrettet på at yde høj faglig og nærværende omsorg til vores borgere? Så er du måske vores nye kollega!

Bosted Lykkebo har opnormeret, derfor mangler vi pædagogiske medarbejdere, der har lyst til at være med på holdet.

Målgruppen på vores længerevarende og midlertidige botilbud efter servicelovens § 108 - § 107 er borgere uden fysiske handicap, med autismespektrumforstyrrelse, udviklingshæmning og intellektuel udviklingsforstyrrelse, som følge heraf har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige gøremål, for pleje og omsorg eller særlig behandlingsmæssig støtte. Det er vores fornemste opgave at skabe indhold og glæde i livet sammen med borgerne.

Bosted Lykkebo ligger i Nibe, tæt på fjorden. Vi har 5 borgere i alderen 19-28 år, der bor i hver deres lejlighed på stedet.

Vi mangler pædagogiske medarbejdere, til faste stillinger og vikarer. Det er vigtigt at du har lyst til at bringe din faglighed i spil og være en del af en kultur, der er bygget op om følgende værdier. Anerkendelse, Nærvær og Faglighed. Arbejdet er som udgangspunkt i et fast team om 1-2 borgere.

På Bosted Lykkebo vil du få 16 kollegaer, der alle brænder for arbejdet med borgeren, men især også for hinanden som kollegaer. Der er både vågent og sovende personale på om natten.

Det er vigtigt for os at kunne mestre de teorier, metoder, arbejdsgange og dokumentation der indgår i en profession, på et sikkert og højt niveau, derfor har vi stor fokus på dette område.

På Lykkebo besidder personalet forskellige faglige kompetencer. Vi agerer og reagerer professionelt, og vil i det daglige reflektere over egen pædagogiske praksis.

Vi forventer, at du:

  • Er pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut – eller har en anden relevant uddannelse
  • Har kendskab til eller erfaring med målgruppen – meget gerne fra det specialiserede socialområde eller fra socialpsykiatrien
  • Har kørekort
  • Er dygtig til at skabe tydelige strukturer og rammer
  • Gør dig umage for at yde det bedste i relation til borgeren
  • Er robust og udviser ro, når borgeren har brug for det
  • Dokumenterer dit arbejde skriftligt og indgår aktivt i faglige drøftelser
  • Udviser ordentlighed og bidrager til et nærværende og udviklende samarbejde i teamet og i hele tilbuddet
  • Er fleksibel når der er brug for det

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads der er seriøs og professionel
  • Faglig fordybelse og udvikling
  • Mulighed for efteruddannelse og fast ekstern supervision
  • Fagligt kompetente og nærværende kolleger
  • Nærværende ledelse
  • Ansættelse på fuldtid
  • En høj løn og pensionsordning med en solid sundhedsforsikring

Information og ansøgning

Der er tale om fuldtidsstillinger.

Ansøgning og CV sendes til: info@bostedlykkebo.dk

Vi har brug for dig snarest muligt, og indkalder derfor til samtaler løbende.

Ring gerne på 4027 3001 for yderligere information.

Vi ser frem til at byde dig velkommen.