
Kranfører til 65tm lastbilkran (Palfinger 65002-SH)
Har du styr på knækarm og kærlighed til præcisionsarbejde?
Trives du med opgaver, hvor det kræver både fingerspidsfornemmelse, pladsforståelse og stærk teknik? Så har vi jobbet til dig.
Hos Nordic Crane i Aarhus søger vi en dygtig og selvstændig kranfører til vores 65tm Palfinger 65002-SH lastbilkran – en skarp og kompakt kran, der virkelig kommer til sin ret, når pladsen er trang, og præcision er alt.
Hvem er vi?
I Nordic Crane er vi optaget af sikkerhed, effektivitet og rigtige løsninger. Med over 75 års erfaring, 350 stærke, moderne og effektive maskiner samt 400 professionelle og engagerede medarbejdere leverer vi tunge løft, specialtransport og komplekse opgaver i hele Skandinavien.
Hos Nordic Crane får du kolleger, der alle dagligt efterlever vores motto: "Glæden er at være til nytte”. Hos os er mennesket og sammenholdet altså i højsædet, sammen med den bedste service overfor vores kunder.
Om stillingen
Som kranfører på vores 4-akslede Volvo med Palfinger 65002-SH vil du få ansvaret for en moderne og veludstyret lastbilkran, der primært bruges til montageopgaver og mindre specialløft, hvor det gælder om at kunne manøvrere sikkert og effektivt i snævre miljøer.
Opgaverne spænder bredt og dækker både planlagte løft, dagsopgaver og mindre taxa-jobs – med alt fra altanmontage og stål til skilte, træ og teknikinstallationer og ballastkørsel.
Dine primære opgaver
- Udføre montage- og løfteopgaver med Palfinger 65002-SH
- Planlægge og koordinere opgaver i samarbejde med disponent og slutkunde
- Sikre daglig vedligehold og rengøring af bil og kran
- Håndtere dokumentation og rapportering via app/system
- Være med til at finde løsninger, når opgaverne kræver lidt ekstra
Om dig
Vi leder efter en kollega, der er teknisk stærk, fagligt stolt og dygtig til sit arbejde. Du skal kunne håndtere både ansvar og afveksling – og samtidig have blik for både sikkerhed og god kundeservice.
Vi forestiller os, at du:
- Har kørekort til kategori C/E
- Har krancertifikat over 30tm
- Har EU-kvalifikation og takografkort
- Er rolig, løsningsorienteret – og evner at holde hovedet koldt og tænke 2 gange
- Er vant til at arbejde selvstændigt, men også i teams med nye
- Har sans for detaljer, sikkerhed og det gode samarbejde
- Har erfaring med lastbilmonteret kran – gerne Palfinger – vi afsætter selvfølgelig tid til oplæring.
Vi går op i dine evner og dit mindset – ikke din baggrund.
Alle er velkomne hos os, uanset køn, etnicitet eller anden overbevisning.
Vi tilbyder
- Et stærkt og professionelt team, hvor hjælpsomhed, samarbejde og sikkerhed dagligt er i fokus.
- En fast kranbil, som du får stor medbestemmelse over
- Spændende og alsidige opgaver, hvor du og din kran er hovedpersonerne.
- Et arbejdsmiljø baseret på væres værdier – Ærlighed, Loyalitet og Entusiasme – Hvor glæden er, at være til nytte.
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
- Mulighed for at udvikle dig fagligt i en virksomhed i vækst
Sikkerhed kommer altid først!
Som ansat i Nordic Crane er du forpligtet til at følge vores interne rutiner og sikkerhedsbestemmelser, der er beskrevet i vores Safety Sikkerhedshåndbog.
Vi arbejder aktivt for, at alle opgaver udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven, Arbejdstilsynets regler og vores eget HMS/KS-system. Det forventer vi selvfølgelig at du efterlever.
Er du klar til at blive en del af holdet?
Så kontakt os allerede i dag:
Casper Petersen, Adm. Direktør – +45 5338 1174 – cape@nordiccrane.com
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Læs mere om os på: https://nordiccrane.com/dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!