
Dronepilot søges – bliv medansvarlig for vores droneinspektioner i lukkede rum
Erfaring med droner og databehandling er et plus – men ikke et krav. Det vigtigste er din holdning og dit engagement
Vil du være med til at forme fremtidens inspektionsarbejde med avanceret droneteknologi – og samtidig blive en del af et lille, stærkt team i vækst?
Hos Drone Eksperten søger vi en ny kollega, der ikke kun har teknisk nysgerrighed og gåpåmod, men som også er afbalanceret, ansvarsfuld og kan bevare roen i pressede situationer. Du skal have lyst til at tage medansvar for den generelle drift, herunder både droneoperationer, databehandling, rapportering og vedligehold af udstyr.
Vi er en ung virksomhed med base i Kolding og har specialiseret os i inspektion med droner i lukkede og svært tilgængelige rum – fx kedler, tanke, siloer, skakte og rørføringer. Med teknologier som Elios 3 er vi blandt pionererne på det danske marked. Vores løsninger skaber stor værdi for kunderne ved at gøre inspektionsarbejdet sikrere, hurtigere og mere datadrevet.
Din rolle
Som vores nye kollega bliver du en nøglespiller i både planlægning, udførelse og kvalitetssikring af droneinspektioner. Du vil udføre flyvninger med vores Elios 3-droner i komplekse og lukkede miljøer og være ansvarlig for, at hver opgave er grundigt forberedt – herunder adgangsforhold, sikkerhedsforanstaltninger og risikovurdering. En del af jobbet er feltarbejde hos kunder i hele Danmark og til tider i nabolande, så du skal være klar på at være på farten et gange om ugen.
Efter flyvningerne står du for at overføre, strukturere og analysere data samt udarbejde de rapporter, som danner grundlag for kundernes beslutninger. Du får ansvar for vedligeholdelse og rengøring af droner og udstyr og er samtidig med til at sikre, at vores leverancer lever op til den høje kvalitet, vi er kendt for. Når tekniske udfordringer opstår, er du i kontakt med supportteams hos vores leverandører.
Samtidig bliver du en aktiv medspiller i udviklingen af vores virksomhed. Du følger med i nye teknologier, bidrager til at optimere vores interne processer og hjælper med at udvikle fremtidige arbejdsmetoder og løsninger. Hos os bliver dine idéer taget alvorligt, og din rolle kan vokse i takt med, at virksomheden vokser.
Vi forestiller os, at du:
- Er stabil, rolig og ansvarsbevidst – også når tingene er nye eller komplekse
- Har en teknisk nysgerrighed og lyst til at lære nyt udstyr og software
- Trives med en kombination af praktisk arbejde og kontorarbejde
- Har let ved at tale med både kunder og kolleger
- Har B-kørekort og bor i (eller vil flytte til) området omkring Kolding
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider og klar på at tage på opgaver rundt i landet
Hvad tilbyder vi?
Hos Drone Eksperten bliver du en del af en ambitiøs og fagligt stærk virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at præge både din egen rolle og vores samlede udvikling. Du får en hverdag med stor variation – fra feltarbejde og databehandling til procesforbedringer og udvikling af nye løsninger. Vi arbejder med nogle af markedets mest avancerede droner til indendørs inspektion, og du bliver grundigt oplært i både teknologien og de metoder, vi bruger.
Vi lægger vægt på frihed under ansvar og korte beslutningsveje. Du kommer tæt på ledelsen og får indflydelse på både opgaver og retning. Vi er en virksomhed i vækst - og for den rette person er der derfor mulighed for at vokse ind i en lederrolle over tid.
Du vil desuden have mulighed for at deltage i relevante kurser, konferencer og messer, så du kan udvikle dig fagligt i takt med, at vi udvikler vores virksomhed.
Klar til at blive en del af rejsen?
Send en ansøgning og dit CV via "Ansøg"-knappen.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Christoffer Thomsen på 2328 0811.
Vi afholder samtaler løbende – og glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.