
Servicetekniker – kør selvstændigt og hold boliger og bygninger varme
- Vil du have frihed i hverdagen med din egen servicevogn til opgaver på Sjælland?
- Trives du i et team, hvor faglig sparring, vagtordning og tillid går hånd i hånd?
- Ser du værdien i at arbejde med både grøn energi og driftssikre installationer?
Lyder det som noget, der passer til dig – så har vi måske jobbet, du leder efter.
Et stærkt VVS-firma med lokale rødder og høj faglighed
Per’s VVS er en lokal, autoriseret VVS-virksomhed med base i Regstrup. Vi er 28 dedikerede kolleger -montører, lærlinge og administrativt personale – der servicerer både private, erhverv og boligforeninger på Sjælland. Vi værdsætter faglighed, ordentlighed og godt kollegaskab
Du indgår i et team på 6 teknikere, som har et solidt samarbejde.
Du er med til at sikre drift og varme i hverdagen
Du kommer fx til at:
- servicere og fejlfinde på gasfyr, oliefyr og varmepumper
- køre selvstændigt ud til faste kunder på Sjælland, primært Holbæk, Roskilde og omegn.
- indgå i vagtordning efter aftalt turnus
- dokumentere opgaver digitalt
- sikre høj kundetilfredshed gennem god dialog og faglighed.
Vi stiller en servicevogn til rådighed, og derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.
Erfaren tekniker med styr på både service og selvstændighed
Derudover forestiller vi os, at du:
- har en bred faglig VVS-erfaring, gerne specialiseret i gasfyr og varmepumper
- har kørekort
- har A-certifikat (det er en fordel, men ikke et krav).
Er vi dine nye kolleger?
Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag på info@persvvs.dk eller for yderligere information kan du kontakte os på 59 18 33 30.