
Studentermedhjælper til VBO Plus
Tjellesen Max Jenne A/S søger en fleksibel og selvstændig studentermedhjælper til at løse administrative opgaver inden for logistik, rapportering og statistik i vores VBO-afdeling (VBO = varebestillingsoptimering) tæt på Høje Taastrup station.
Vi tilbyder varierede arbejdsopgaver og en dynamisk arbejdsplads. Vi forventer en proaktiv, effektiv og udbytterig arbejdsindsats, hvor du ikke er bange for at blive udfordret. Hertil kan du lære en masse om logistik og rapportering til privatapoteker og om medicinalbranchen generelt.
Arbejdstiden vil i gennemsnit være på omkring 10-15 timer om ugen, men vi forventer fleksibilitet. Til gengæld er vi også fleksible i eksamensperioder. Du er en del af et logistikteam på 2 medarbejdere, som fordeler opgaver og koordinerer ferie m.m. med hinanden.
Der vil være arbejdsopgaver, som skal udføres hver 2. lørdag samt hver 2. mandag i forbindelse med nye priser på lægemidler hos apotekerne.
Arbejdsopgaverne vil hovedsageligt være:
Support-opgaver og analyser i henhold til at støtte VBO konsulenterne i deres arbejde.
Herudover vil du også skulle assistere Chefen for VBO Plus med ad hoc-opgaver.
Dine kompetencer:
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, fx HA., cand.merc. eller lignende.
Du har generelt gode IT-kundskaber. Erfaring med Office-pakken er et krav; herunder særligt Excel og evt. Access. Du forstår komplekse problemstillinger, er kvalitetsbevidst, er hurtig til at lære nyt og kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
Vi tilbyder dig:
- Et studiejob i en spændende grossist- og logistikvirksomhed
- Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Fokus på unge talenter
- Løn efter kvalifikationer og pensionsordning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Send din ansøgning og CV via Jobindex allerede i dag, da vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.
Du kan læse mere om os på www.tmj.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.