Nordic Crane A/S - Danmark

Pladsmand/flyver til depot og kranafløsning

Er du klar til at blive et stærkt led i kæden hos en af Skandinaviens stærkeste kranvirksomheder? Trives du med en afvekslende hverdag, hvor du både vedligeholder udstyr, løser praktiske opgaver og kan træde til som afløser på kran?

Så kan du være den kollega, vi mangler.

Hos Nordic Crane i Aarhus søger vi netop nu en pladsmand/flyver, der vil være med til at holde vores maskiner og materiel kørende – og som samtidig kan springe til som kranfører ved behov. Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed, godt humør og fokus på sikkerhed og samarbejde.

Om stillingen

Som pladsmand og flyver får du en central rolle i den daglige drift på vores depoter i enten Aarhus eller Taastrup, da vi har en åben stilling begge steder. Stillingen er alsidig og rummer både praktiske, tekniske og operative opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Let service og vedligehold på lastbilkraner, køretøjer og trailere
  • Forfaldende teknisk servicearbejde og almindelig drift af pladsen
  • Transport- og hejseopgaver med diverse maskineri
  • Afløsning som kranfører (på bl.a. lastbil og kran) ved ferie, sygdom eller spidsbelastning

Om dig

Vi søger en fleksibel og pålidelig kollega, som har lyst til at tage ansvar, tage fat og være en aktiv del af et stærkt fællesskab.

Vi forestiller os, at du:

  • Har kørekort til kategori C – gerne også E
  • Har krancertifikat til over 30tm
  • Har hænderne godt skruet på og flair for teknik
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Har et godt overblik og bevarer roen i travle perioder
  • Har en positiv tilgang til samarbejde og kundekontakt
  • Har ejerfornemmelse for dit arbejdsområde, og sætter en stolthed i det

Vi går op i dine evner og dit mindset – ikke din baggrund. Alle er velkomne hos os, uanset køn, etnicitet eller anden overbevisning.

Vi tilbyder

  • Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed
  • En varieret hverdag med stor indflydelse og frihed under ansvar
  • Mulighed for at arbejde med moderne maskiner og udstyr
  • Et stærkt fællesskab og en aktiv personaleforening
  • Frokostordning
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer

Hos Nordic Crane efterlever vi dagligt vores værdi: Glæden er at være til nytte – og det gælder både overfor kunder, kolleger og samarbejdspartnere.

Sikkerhed kommer altid først! Som ansat i Nordic Crane er du forpligtet til at følge vores interne rutiner og sikkerhedsbestemmelser, der er beskrevet i vores Safety Sikkerhedshåndbog. Vi arbejder aktivt for, at alle opgaver udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven, Arbejdstilsynets regler og vores eget HMS/KS-system. Det forventer vi selvfølgelig at du efterlever.

Er du klar til at blive en del af holdet?

Så kontakt os allerede i dag:

Brabrand: Casper Petersen, Adm. Direktør – +45 5338 1174 – cape@nordiccrane.com
Taastrup: Mikkel Eriksen, Regionsdirektør – +45 5366 7451 – mier@nordiccrane.com

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Læs mere om os på: https://nordiccrane.com/dk

Vi glæder os til at høre fra dig.