
Praksismanager – en alsidig og ansvarsfuld rolle
Vi søger en struktureret person, som finder glæde i medarbejderledelse, har nemt ved at bruge digitale værktøjer, og som vil tage ansvar for den daglige drift af vores lægehus.
Trøjborg Lægehus er en stor, dynamisk lægepraksis, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og en velfungerende organisation.
Vores kultur tager afsæt i vores kerneværdier: Nytænkning, Sammenhold og Positiv synergi. Værdier som vi sammen definerer og som afspejles i husets energi.
Om stillingen
Som Praksismanager får du en central rolle i at sikre en smidig drift af lægehuset. Du vil fungere som bindeled mellem personalet og ledelsen, og du vil arbejde med opgaver inden for personaleadministration, økonomistyring, koordinering af arbejdsplaner og udvikling af interne processer.
Vi søger en person, der trives med ansvar, har blik for optimering og kan sikre en god struktur i hverdagen.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Personaleledelse for ca. 25 medarbejdere
- Planlægning – herunder arbejds- og ferieplanlægning samt afholdelse af personalemøder
- Økonomi og administration – i nogen omfang bogføring, løn, kontakt til revisor og budgetopfølgning, gerne med brug af digitale værktøjer
- Organisering af lægehusets drift – sikre, at processer, IT-systemer og lokaler fungerer optimalt
- Udvikling og trivsel – onboarding af nye medarbejdere, MUS-samtaler og sociale arrangementer
- Kvalitetssikring – holde styr på overenskomster, arbejdsmiljø og efteruddannelse
Vi forestiller os, at du:
- Har ledelseserfaring 4-5 år, men lægger mere vægt på din lederstil end antal års erfaring
- Er struktureret, ansvarsbevidst og god til at skabe overblik
- Har økonomisk forståelse og kan varetage budgetter og regnskaber
- Har nemt ved at bruge/lære digitale værktøjer
- Trives i en koordinerende rolle og har stærke kommunikationsevner
- Er imødekommende og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- Har erfaring med personaleledelse og administration – gerne fra sundhedssektoren eller en lignende organisation
Vi tilbyder:
- Tæt samarbejde med støtte og sparring fra husets 5 partnere
- En alsidig og selvstændig stilling med stor indflydelse på hverdagen
- En stabil arbejdsplads med et dedikeret team af læger og personale
- En arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
- Fleksibilitet og ansvar, hvor du får mulighed for at udvikle og optimere praksisdriften
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV senest 25-08-2025.
Første samtale afholdes torsdag 11-09 -2025.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.