Vejle Kommune
Egtved

Social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker søges til Plejecenter Ågården

Søger du efter dit drømmejob og vil du gerne arbejde på et plejecenter, som ligger i skønne landlige omgivelser og har stor opbakning fra lokalsamfundet?

Så søger vi netop nu dig, som har en social- og sundhedsassistentuddannelse eller er uddannet sygeplejerske. Dine nye kolleger ser frem til at modtage dig på Plejecenter Ågården.

Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker, 1 primært til dagvagt med få aftenvagter 30-37 timer om ugen, og 1 primært til aftenvagt 30-35 timer om ugen.

Forventninger til dig som ny kollega:

  • At du er glad og positiv af sind
  • At du ser Ågården, som en enhed med mange forskellige kompetencer, hvor vi sammen skaber den gode hverdag sammen med vores beboere
  • At du har fokus på god og udviklende kommunikation, og er åben over for at løse udfordringer gennem anerkendende dialog
  • At du trives i at være alene som assistent/sygeplejerske i aftenvagten. Aftenholdet består derudover af hjælpere, pædagoger og ufaglærte
  • At du er fleksibel og omstillingsparat
  • At du har fokus på tværfaglighed, fagligudvikling og samarbejde hen over hele døgnet

Som medarbejder på Ågården får du:

  • 30 skønne beboere
  • 35 fantastiske og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads i et fantastisk lokalmiljø, der bakker op omkring plejecentret
  • En arbejdsplads, der er i udvikling og hvor medindflydelse, medbestemmelse og faglig udvikling er i højsædet
  • En arbejdsplads, der har fokus på uddannelse af SOSU- elever og sygepl. studerende

På Ågården er vores vision:

  • At livet leves hele livet
  • Fortiden former fremtiden
  • Marker og skov skaber og styrker relationer
  • Pårørende og lokalsamfundet ses som ressourcer, der er med til at skabe livet på Ågården
  • Gennem samarbejde, medinddragelse og faglige kompetencer, skabes glade medarbejdere

På Ågården er vores mission:

  • At støtte beboerne sundhedsfagligt således, at de bibeholder deres livskvalitet gennem hele livet

Om os

Plejecenter Ågården ligger i Ågård i landlige omgivelser og med et stort udenomsareal. Plejecentret består af 3 huse med hver 10 lejligheder og et fælleshus med café, fysioterapi og dagcenter. Dagcentret er et åbent dagcenter, som kan benyttes af både beboerne på plejecentret og lokale seniorer. På Ågården er der ansat social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, en sygeplejerske, en fysioterapeut, ufaglærte, en kok, en pedel og en rengøringsassistent. Udover de kommunale samarbejdspartnere, har Plejecenter Ågården et tæt samarbejde med den lokale børnehave, den lokale skole, kirken, den lokale efterskole og mange frivillige.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation og lokal løn.

Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker, 1 primært til dagvagt med få aftenvagter 30-37 timer om ugen, og 1 primært til aftenvagt 30-35 timer om ugen.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 17. august 2025.

Vi kalder løbende ind til samtaler, og de sidste samtaler afvikles den 19. august 2025 fra kl. 8.00 -13.00.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Gitte Mortensen på giamo@vejle.dk eller på 40 33 38 90. Gitte Mortensen afholder dog ferie fra den 28. juli til den 10. august 2025. I den periode, er du meget velkommen til at kontakte tillidsrepræsentant på Ågården, Mia Andersen, på 23 35 11 78.

Du er også velkommen til, efter aftale at komme og besøge Ågården, eller du kan også gå ind og kigge på vores Facebookside "Plejecenter Ågården", som du finder her https://www.facebook.com/share/1LPCBsFTpT/?mibextid=wwXIfr.

Straffeattest

Vi indhenter offentligt straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.