
Relationskompetent og ressourcefokuseret Socialpædagog søges til Børne og Unge Center Vejle Fjord
Ser du dig selv som modig, analytisk og vedholden i dit arbejde med udsatte børn og unge? Vi søger til, vores døgnafdelinger i Brejning og Udsigten i Bredballe, en dygtig og kompetent socialpædagog, som kan være en del af det tandhjul, det kræver at skabe udvikling og trivsel til vores fantastiske børn på Børne og Unge Center Vejle Fjord.
Om jobbet
På døgnafdelingerne er du sammen med passionerede og fagligt stærke kollegaer med til at gøre en forskel for anbragte børn og unges udvikling og trivsel. Mod, engagement og tålmodighed er vigtige dyder i det pædagogiske behandlingsarbejde med vores børn og unge. Din opgave handler i høj grad om at være nærværende, smitte med ro og varme, tilbyde regulerende aktiviteter og kommunikere tydeligt og forudsigeligt i børnehøjde.
Jobbet kræver, at du aldrig slipper rattet. Vi er et team, som ikke kaster håndklædet i ringen, men holder, hvad vi lover. Og det gør en kæmpe forskel! Vi engagerer os i børnenes liv - både når det går godt, og når det er svært. Vi har vores personlighed med på job og sætter os selv professionelt i spil, så børnene har os at spejle sig i. Vi drømmer om en kandidat, som er tydelige i sin kommunikation, men samtidig formår at vise omsorg. Vi drømmer ydermere om en kandidat, som er troværdig og ressourcefokuseret, for på den måde at være medskaber af en følelse af empowerment for de anbragte børn og unge.
Du vil være med til at skabe et hjertevarmt hjem med en struktureret og genkendelig hverdag fuld af meningsfulde aktiviteter. I alle vores opgaver arbejder vi ud fra et fælles fagligt fundament, bestående af et tydeligt menneskesyn, værdisæt og en fagligt velfunderet forståelse af behandlingsopgaven. Det betyder blandt andet, at miljøet og kulturen på Børne og Unge Center Vejle Fjord er anerkendende, inddragende, mentaliseringsbaseret og ressourcefokuseret.
Din faglighed kommer dagligt i spil sammen med børnene, også i det tværfaglige samarbejde om børnene på personalemøde, behandlingskonferencer, statusmøder og i dagbogsnotater. På den måde hjælper vi bevidst og reflekteret hinanden med at justere den pædagogiske retning, så den bedst muligt understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og børnefællesskabet som helhed.
Din arbejdstid planlægges for 6 uger ad gangen og dine vagter er varierende dag-, aften, weekend- og døgnvagter. Du sover på afdelingen, når du har en døgnvagt, og forventes ud fra et rul at kunne deltage i store begivenheder i børnenes liv, fx på skitur, til højtider og mærkedage.
Om os
Børne og Unge Center Vejle Fjord er et socialpædagogisk børne og unge hjem for børn og unge i alderen 4 – 17 år med socioemotionelle vanskeligheder og/eller hjerneorganiske dysfunktioner.
På Børne og Unge Center Vejle Fjord er der 7 døgnafdelinger i Bredballe og Brejning med plads til 37 børn og unge.
Døgnafdelingen Udsigten har plads til 7 børn. Adressen er: Solvej 62B, 7120 Vejle Øst.
Døgnafdelingerne Syd- & Nordstjernen i Brejning har plads til 8 børn. Adressen er: Brejning Østergade 18, 7080 Børkop.
De fleste af børnene går på vores interne skole – Solvejskolen, som ligger i Bredballe.
Derudover tilbyder Børne og Unge Center Vejle Fjord støttet eller overvåget samvær mellem anbragte børn og unge og deres forældre i vores samværshus og laver ambulant familiebehandling i hjemmet ved behov.
Børne og Unge Center Vejle Fjord er en selvejende døgninstitution under KFUM Socialt Arbejde og har driftsoverenskomst med Vejle Kommune.
Vi tilbyder dig
- Fleksible arbejdstider
- En mulighed for at sætte et stort aftryk i anbragte børn og unges liv
- En mulighed for at støtte børn og forældre i en god varig relation
- Nærværende og engageret ledelse
- Faglig sparring og en personalegruppe, der støtter og hjælper hinanden
- Undervisning i grundlæggende pædagogiske principper, herunder kursusforløb om udviklingstraumer, tilknytningsforstyrrelser, mentalisering, konflikthåndtering mv.
- Et arbejdsfællesskab med fokus på høj faglighed og personlig udvikling
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst med SL.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist søndag 17. august 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag 22. august 2025
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Casper Holm Christensen, afdelingsleder og formand for ansættelsesudvalget på telefon 24 78 58 64 /cahch@vejle.dk i uge 33.
Afdelingsleder for Udsigten Sami Hansen 40 27 85 59 / samnh@vejle.dk i uge 31, 32 & 33
Afdelingsleder for Syd- & Nordstjernen Trine Wittrup 20 16 12 38 / tgtii@vejle.dk i uge 33
Læs mere om Børne og Unge Center Vejle Fjord og vores fælles faglige fundament på www.bucvf.vejle.dk.
Attester
Vi indhenter straffeattest og børneattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.