Hove A/S
Glostrup
Jobindex recruiting on behalf of Hove A/S

Industrimontør søges til mekanisk montage og test

Vil du arbejde i en markedsledende teknologivirksomhed, som leverer fremtidssikret smøringsteknologi til den globale vindmølleindustri?

Du bliver en del af vores produktionsteam i Hove A/S i Glostrup, som er førende leverandør af smøresystemer og flowteknologi til vind-, havne og industrisektoren. Vi er kendt for høj kvalitet, specieldesignede løsninger og en stærk kultur, hvor folk har lyst til at blive hængende i mange år.

Du monterer og sikrer god kvalitet

Som montør vil du være ansvarlig for samling og test af smøringspumper, der anvendes i industrielle applikationer. Du sikrer, at produkterne lever op vores høje kvalitetsstandarder, og du bidrager til at udvikle og optimere processerne sammen med dine kolleger.

Arbejdsopgaverne kan variere hvilket betyder, at dine opgaver bl.a. vil være at:

  • samle smøringspumper efter tekniske tegninger og specifikationer
  • teste og kalibrere færdige produkter
  • vedligeholdelse af værktøj og arbejdssituationer
  • overholde sikkerhedsprocedurer og kvalitetskrav
  • sikre dokumentation af dit arbejde og resultater
  • samarbejde med ingeniører og produktionsledere for at forbedre montageprocesser og produktionsgange

Det er muligt på sigt, at du kan vokse ind i en mere ansvarsfuld rolle. Der er rigtig gode udviklingsmuligheder for den, der har lyst

– Thomas

Hvem er du?

Vi leder efter en engageret og lærevillig kollega, der trives med varierende opgaver og kan tage ansvar for at få opgaverne gjort. Din indstilling og åbenhed til at lære er vigtigere end en bestemt baggrund.

Det en fordel, hvis du har en faglig uddannelse inden for mekanik, maskinteknik eller lign. – men det er ikke et krav.

Vi ser gerne, at du:

  • har erfaring som montør eller med mekanisk montage i en lignende rolle
  • kan læse og forstå tekniske tegninger og specifikationer
  • har prøvet at dokumentere dit arbejde og bruge testudstyr
  • har prøvet at arbejde med almindeligt håndværktøj
  • gerne har kendskab til pumper og/ eller elektronik
  • kan kommunikere på både dansk og engelsk

For den rette kandidat, der har lyst, er der udviklingsmuligheder i at stå for workshop, oplære og supportere maskinmesterlærlinge mv.

Godt kollegafælleskab i Hove A/S

Vi tilbyder en arbejdsplads i en international og mindre produktionsvirksomhed, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed. Vi lægger vægt på godt samarbejde, holde den fleksible og gode hverdag og har det sjovt sammen, men samtidig give vores produktion et løft så vi kan følge med vores vækst.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Lasse Leisner på +45 7245 9613.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link allerede i dag og hurtigst muligt.

Vi håber, at du i dit CV vil skrive en kort motiverende tekst om dig selv, og hvorfor du er interesseret i jobbet. CV’er kommer kun i betragtning, der er sendt via linket. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi forbeholder os derfor retten til at tage annoncen offline, såfremt vi finder den rigtige kollega, men vi venter naturligvis på den helt rette.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline - det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.