GaveFabrikken A/S
Valby

Planning- og indkøbskoordinator søges til Skandinaviens førende gaveleverandør


Er du på udkig efter en stilling, hvor du kan bruge og udvikle dine evner inden for logistik, planning, indkøb og koordinering, samtidig med at du bidrager til den fortsatte vækst og succes i GaveFabrikken A/S?

Så har du muligheden for at blive en del af vores dygtige teams på vores hovedkontor i Valby og vores lager i Hedehusene.

Hvem er vi?

GaveFabrikken A/S har siden 2008 leveret gaver til danske virksomheder. Vi har siden opstarten været i kraftig vækst. I dag er vi repræsenteret i både Danmark, Sverige og Norge, og med en koncernomsætning over 390 mio. samt levering af mere end. 1.000.000 gaver er vi Skandinaviens største aktør indenfor vores felt. I lavsæsonen er vi ca. 75 dedikerede medarbejdere og i højsæsonen omkring 200 fordelt på vores salgskontorer og pakkerier.

Vores hovedsæde ligger i en nedlagt kapselfabrik i det gamle Carlsberg kvarter i Valby. Her finder du en uformel omgangstone, godt humør og et lyst og åbent miljø, hvor der er højt til loftet - også bogstaveligt talt! Vores arbejdsform tager afsæt i vores 4 kerneværdier: NYTÆNKENDE – RELATIONSOPBYGGENDE – VÆRDISKABENDE – SKABE GLÆDE.

Hvem er du?

Du formår gennem din person at koordinere tværgående opgaver i højt tempo. Du har overblikket over alle processer i leveringen af julegaver fra indgående varer, stødpudelagrer samt pakkeri. Du tager selvstændigt ansvar for diverse koordineringsopgaver og er vant til have overblikket på trods af mange bolde i luften, samt er detaljeorienteret.

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring indenfor planning, logistik og koordinering
  • Du er god til at tale, læse og skrive dansk
  • Du er analytisk, struktureret, detaljeorienteret og god til tal
  • Du har kendskab til IT – NAV er en fordel
  • Du skal kunne indgå i et team men også arbejde selvstændigt
  • Du god til at kommunikere på tværs af organisationen
  • Vi har travlt i juleperioden, og det er derfor vigtigt, at du i travle situationer kan holde hovedet koldt og udvise fleksibilitet ved løsning af opgaver på tværs af organisationen.

Opgaver:

  • Koordinere og klargøre større special- og standardordrer
  • Klargøre lister og ordrer til lager og pakkerier
  • Koordinering med indkøbsafdeling, lagerhoteller, pakkerier og underleverandører mv.
  • Planlægning af leverancer og pakkeopgave, samt kommunikere overblik
  • Kommunikation med varemodtagelsen omkring leverancer og evt. uoverensstemmelser
  • Forhandling og løbende koordinering af indkøb
  • Indkøbs- og reservationsmails varetages
  • Vareoprettelser, lagerovervågning og reklamationer

Du vil få et spændende job i en udviklende branche, hvor du får mulighed for at præge og bidrage til den fortsatte vækst og succes i GaveFabrikken.

Stillingen er i første omgang en projektansættelse i perioden fra oktober til og med januar. Der vil herefter være mulighed for forlængelse af ansættelsesforholdet eller en fastansættelse efter nærmere aftale.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til indkøbs- og logistikchef Signe Scheel Ellemo på tlf. 28 92 15 13

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, og stillingen tiltrædes efter nærmere aftale.

Med venlig hilsen

GaveFabrikken A/S


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.