Brogaarden
Køge

Butiksmedarbejder søges til Brogaarden i Køge

Stillingen er på 30 timer/ugen og ønskes besat snarest muligt.

Jobbeskrivelse

Du bliver en del af vores dygtige personaleteam i butikken. Du vil være en del af butikkens drift, herunder ekspedere kunder, pakke varer til diverse kundeordrer og butiksordrer fra de andre foderbutikker, fylde varer op i butikken, rengøring og generelt hjælpe med, at butikken ser pæn og indbydende ud.

Du er…

… smilende, præsentabel, serviceminded og har et positivt humør. Du er ikke bange for at tage fat, også når der skal lægges varer på plads, og du forstår også, at vi lever af at give vores kunder en god betjening og rådgivning, som sikrer, at de gerne kommer igen. Du har respekt for fagligheden og ved, hvor langt din egen viden rækker, og hvornår du skal bede en kollega om hjælp.

Din baggrund…

… er helt sikkert præget af en stor interesse for heste og måske hunde eller katte. Du har formentlig butikserfaring og ved, hvad der rører sig indenfor området. Du har måske selv hest, hund, eller andre dyr, og du har derfor praktisk erfaring med håndtering, fodring og pleje af dyr i bred forstand.

Vi ser gerne, at du har truckkort, men det er dog ikke et krav.

Vi tilbyder…

… et spændende job i en travl hverdag. Løn efter kvalifikationer.

IT: Vi anvender MS Office og Business Central.

Ansøgning og cv sendes via QuickApply-knappen "Ansøg" snarest muligt.

BROGAARDEN® er et af markedets stærkeste brands indenfor salg af, og rådgivning om, dyrefoder. Foruden seks detailbutikker har virksomheden et omfattende engrossalg af dyrefoder til den skandinaviske specialhandel, såvel som professionelle brugere af dyrefoder f.eks. zoologiske haver, universiteter og farmaceutiske virksomheder.

Vi er 4 entusiastiske sjæle i butiksteamet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.