
Investment Insights Analyst med interesse for investering og tech.
Har du interesse for investeringer, dataanalyse og tech – og trives du med ansvar og mulighed for at præge dit arbejde? Så kan du blive en nøgleperson hos Hemonto.
Som Investment Insights Analyst i Hemonto bliver du en nøgleperson i arbejdet med at omsætte komplekse data til værdifulde indsigter for vores velhavende kunder. Du bidrager aktivt til at sikre et solidt analytisk fundament, der skaber indsigter og transparens for vores kunder, hvilket sikrer, at beslutninger om formueforvaltningen træffes på et bedst muligt og oplyst grundlag. Med data som omdrejningspunkt er du med til at styrke samt videreudvikle vores analyser og skabe værdiskabende indsigter, internt som eksternt.
Om Hemonto
Hemontos vision er at få formuer til at skabe mening, afkast og sætte et positivt aftryk. Vi er stolte af at have Danmarks største uafhængige datagrundlag med mere end 400 milliarder under overvågning og administration.
Hemonto er en uafhængig og innovativ spiller inden for FinTech og holistisk rådgivning. Vi har et solidt ejerskab og en klar strategi i retning af yderligere vækst. Vi er godt 30 medarbejdere fordelt på kontorer i Aarhus og København, der hjælper formuende organisationer og private velhavere med at træffe velinformerede beslutninger for deres formue. Vores kerneydelse er at levere 100 % uafhængig rådgivning og investeringsoverblik på tværs af formueforvaltere og aktivklasser. Vi udarbejder investeringsstrategier og foretager udbud af mandater, hvor vores fornemste opgave er at skabe indsigt og det stærkeste beslutningsgrundlag, så vores kunder få de optimale investeringsresultater.
Hemonto er præget af et agilt og uformelt arbejdsmiljø, gennemsyret af de styrende værdier om at agere ordentligt og ambitiøst, hvilket er er omdrejningspunktet for alle relationer - inklusive kunder, kollegaer, samarbejdspartnere samt øvrige aktører i den finansielle sektor.
Vi tilbyder en social kultur præget af humor, fællesarrangementer og gode relationer. Derudover arbejder vi med en flad struktur og en høj grad af empowerment, som giver alle mulighed for at præge virksomhedens udvikling.
Din mission som Investment Insights Analyst hos Hemonto
Som en del af vores Insights-team bliver du ansvarlig for at udvikle, vedligeholde og levere værdiskabende analyser til både vores kunder og kolleger på tværs af organisationen. Du får en rolle med både driftsansvar og udviklingsmuligheder – tæt på data, kunder og forretningen. Din daglige base bliver på vores kontor i hjertet af Aarhus, hvor du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt miljø med fokus på samarbejde og vidensdeling.
Dine arbejdsopgaver bliver primært:
- Bidrage med nye indsigter gennem en eksplorativ tilgang til data
- Opsætning, vedligehold og udarbejdelse af skræddersyede specialrapporter til vores kunder
- Varetage kundedialog og imødekomme forespørgsler – herunder ad hoc-analyser
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af omkostningsanalyser
- Udvikling og automatisering af interne analysemodeller og værktøjer - sæt dit præg på, hvordan vi arbejder med data og skaber indsigt på tværs af organisationen
- Tænk i forbedringer og udfordr status quo – du får en aktiv rolle i at optimere arbejdsgange og skabe smartere processer.
Sparring med imødekommende og ambitiøse kolleger foregår tæt og løbende, så vi sammen sikrer de bedste forudsætninger for succes.
Erfaring og kompetencer
Vi ser frem til at byde en positiv og imødekommende kollega velkommen, der bidrager med energi og glæde til kunder og kollegaer. Det er centralt, at du vil investere tid og interesse i at udvikle dig fagligt og personligt som del af holdet.
Af vores nye Investment Insights Analyst ønsker vi:
- Du er analytisk skarp, har god talforståelse og har en nysgerrig tilgang til data.
- Du formår at bevare overblikket, selv når du arbejder med mange forskellige input og detaljer
- Du har en bred databehandlings-værktøjskasse og er vant til at arbejde med både programmeringssprog og visualiseringsværktøjer – herunder f.eks. R og Python samt Microsoft Power BI og Microsoft Report Builder.
- Du motiveres af at optimere og effektivisere, og du nyder at sætte struktur på data og processer, så de bliver mere skalerbare og brugervenlige.
- Som person er du ambitiøs, struktureret og selvkørende og trives derfor med en høj grad af selvstændighed i opgaveudførelse.
- Du er nysgerrig på ny teknologi og nye metoder, og du holder dig gerne opdateret på, hvordan data og analyse kan bruges endnu smartere.
- Du er stærk i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation.
- I forhold til din erfaring kunne du være nyuddannet kandidat med fokus på finans eller økonomi. Det kunne fx være som cand.merc., cand.oecon. eller cand.scient.oecon.
Vil du med på rejsen?
Så send din ansøgning via linket her på siden. Ansøgninger behandles medio august, og tiltrædelse er herefter.
Spørgsmål til stillingen bedes sendes på mail eller ved opkald efter 11. august til Jesper Frank Sørensen på jfs@hemonto.com eller 28 29 37 06.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.