Ejendomsselskabet Olav De Linde A/S
Åbyhøj

Digital konsulent med stærk kommunikationsfaglig profil

Vil du være med til at løfte den digitale tilstedeværelse hos et af Danmarks mest visionære ejendomsselskaber?

Ejendomsselskabet Olav de Linde søger en struktureret og initiativrig konsulent, der brænder for at skabe resultater i krydsfeltet mellem kommunikation, brugeroplevelse og performance.

Vi leder efter dig, der kan oversætte data til handling, og som har blik for, hvordan vores digitale kanaler kan fortælle de rigtige historier – til de rigtige målgrupper, på de rigtige tidspunkter.

Om jobbet

Du bliver en del af vores kommunikationsteam og får en nøglerolle i at videreudvikle og optimere vores digitale univers. Din hverdag bliver varieret og spænder fra analyse af brugeradfærd og webtrafik til udvikling af digitalt indhold og optimering af kampagner.

Du arbejder tæt sammen med både interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere – og du bliver en vigtig brik i dialogen med vores udlejningsafdeling om eksponering af lejemål og projekter.

Dine primære opgaver

  • Vedligeholdelse og løbende optimering af vores website
  • Sparring og samarbejde med vores Google Ads-bureau
  • Analyse af brugerdata og konverteringsspor
  • SEO og forbedring af UX – med fokus på både form og funktion
  • Udvikling af digitalt indhold og præsentationsmateriale til vores større ejendomsprojekter
  • Tæt samarbejde med udlejningsteamet om digital synlighed af ledige lejemål

Vi forestiller os, at du...

  • Er struktureret, detaljeorienteret og har stærke analytiske evner
  • Har erfaring med performance marketing og dataanalyse
  • Kan formidle komplekse budskaber i et klart og visuelt digitalt format
  • Har erfaring med CRM-systemer og annoncering i Meta Business Suite
  • Har flair for design og brugeroplevelse – og forståelse for, hvad der virker digitalt
  • Har en relevant kommunikations- eller marketinguddannelse og gerne nogle års erfaring fra en lignende rolle
  • Trives i et samarbejdende miljø, hvor det faglige står stærkt, og hvor du kan være med til at præge retningen.

Vi tilbyder

Hos Ejendomsselskabet Olav de Linde bliver du en del af en ambitiøs og entreprenant organisation med et stort hjerte for bygningskultur, fællesskab og godt håndværk – også når det gælder vores kommunikation.

Vi tilbyder:

  • Et job med ansvar, indflydelse og faglig sparring
  • Et kreativt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Tæt samarbejde med kolleger fra mange forskellige fagligheder
  • En unik mulighed for at kombinere kommunikation, data og byudvikling i praksis

Læs gerne mere om Ejendomsselskabet her: www.olavdelinde.dk

Sådan ansøger du

Du skal ikke skrive en lang ansøgning – men send gerne et motiveret cv, der består af dit cv (erfaringer, uddannelse, IT-kundskaber mm) samt en kort indledning, hvor du fortæller, hvorfor du er motiveret for jobbet hos os.

Du søger via nedenstående ansøgningsknap. Ansøgningsfristen er 20. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Esben Kjeldsen tlf. 40 57 97 96 eller kommunikationskonsulent Jane Traberg på tlf. 48 88 15 10.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.