
Sygeplejerske søges til almen praksis, 30-37 timer ugentligt
Er du en engageret og fagligt velfunderet sygeplejerske med interesse for arbejdet i en almen praksis? Og ønsker du at arbejde på verdens bedste arbejdsplads? Så er det måske dig, vi søger!
Vi er en moderne og velfungerende praksis beliggende på Islands Brygge, og vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse 1.11.2025.
Om os:
Vi er en praksis med 4 speciallæger, 2 sygeplejersker (hvoraf 1 desværre går på pension), 3 social-og sundhedsassistenter og yngre læger under uddannelse. Vi lægger stor vægt på faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder et alsidigt og meningsfuldt arbejde med stor selvstændighed og mulighed for faglig udvikling.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Selvstændige akutte konsultation (forkølelse, hoste, øresmerter, halssmerter m.m.).
- Selvstændige planlagte konsultationer (forhøjet blodtryk, KOL, diabetes, børneundersøgelser for 2,3 og 4-årige, sårpleje m.m.).
- Blodprøvetagning.
- Lungefunktionsundersøgelser, ekg, podninger m.m.
- Vaccinationer.
- Telefonvisitation og tidsbestilling.
- Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.
Vi forventer, at du:
- Er autoriseret sygeplejerske og gerne har erfaring fra almen praksis.
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændigt og i team.
- Er fleksibel, stabil og har overblik i en travl hverdag.
- Har lyst til at være en del af en dynamisk og udviklingsorienteret praksis.
Vi tilbyder:
- En alsidig hverdag med faglige udfordringer.
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer.
- Mulighed for indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdstider.
- Fælles frokostordning.
- Grundig oplæring, hvis der er arbejdsopgaver, du ikke er rutineret i.
- 5 kursusdage årligt.
- Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Ansøgning:
Yderligere oplysninger på www.lægernepåbryggen.dk
Send din ansøgning og CV til os på: laegernepaabryggen@hotmail.com
Ansøgningsfrist d. 29.8.25.
Ansættelse pr. 1.11.25.
Samtaler afholdes i uge 36 og 37.
Vi glæder os til at høre fra dig!