FødevareBanken
Brøndby

Driftsassistent, der motiveres af opgaver på lager i madspildsorganisation

FødevareBanken søger en frisk og struktureret driftsassistent til vores afdeling i Brøndby.

Har du kendskab til lagerrutiner og trives du godt i et lille team?

Har du lyst til at blive en del af en spændende forening, hvor to dage sjældent er ens?

Så glæder vi os til at læse din ansøgning

Du motiveres af jobbet, som indeholder:

  • Sikring af den daglige drift på lageret ifm. afsendelse af udleveringsruter, kørsel af ruter, varemodtagelse m.m.
  • Fastholdelse og udvikling af FødevareBankens gode arbejdsrutiner bl.a. ift. fødevaresikkerhed og logistik.
  • Sikring af en vedligeholdt vognpark.
  • En struktureret arbejdsdag, blandt mange frivillige.

Faglige kompetencer:

Vejen til jobbet kan være mange. Du har måske en relevant uddannelse indenfor fødevarer eller logistik, eller du har solid erfaring fra detailbranchen. Vigtigst af alt, du er ikke bange for at tage fat.

  • Kendskab til Office-pakken, erfaring med Navision eller lignende lagerstyringsprogram er en fordel.
  • Kendskab til fødevarehåndtering og egenkontrol.
  • Det er et krav, at du har B-kørekort og mod på at køre vores kølebiler.
  • Gode dansk- og engelskkundskaber.
  • Være god til at skabe relationer blandt frivillige såvel som andre ”gæster” af FødevareBanken.

Personlige kvalifikationer:

  • Du kan holde hovedet koldt og humøret højt i pressede situationer.
  • Du er ikke bange for at gå forrest i det praktiske arbejde, og vise vejen for vores 80 frivillige.
  • Du er detaljeorienteret, systematisk og arbejder struktureret.
  • Du kan omgås mange forskellige mennesker og kan med ro i stemmen sikre strukturen, den gode stemning og opretholde holdånden.
  • Du gør en dyd ud af at have orden i dine ting.

Vi tilbyder:

  • En afvekslende hverdag, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling.
  • Et job i et team, hvor vi har et godt arbejdsmiljø.
  • Et tæt team med en driftsassistent og en driftskoordinator plus 80 frivillige.

Stillingen er en 37 timers stilling og månedslønnen er 28.000 kr. + 5 % pension.

Du sender din ansøgning og CV til job@foedevarebanken.dk, mærket ”driftsassistent” – fortæl os, hvordan du har lyst til og kan bidrage til vores arbejde.

Vi forventer at afholde de første samtaler, d. 14. og 15. august 2025.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte National Logistik- og Fødevarechef John Køppler på e-mail jk@foedevarebanken.dk eller telefon 60 11 16 31.


FødevareBanken er en professionelt drevet forening, hvis formål er at kanalisere overskudsfødevarer fra fødevareindustrien over til hjælpeorganisationer så som væresteder, krisecentre, botilbud for psykisk sårbare og børnehjem. Vores logistik minder om det set up, man har hos en engrosvirksomhed. Vores 210 frivillige håndterede i 2024 1.600 tons fødevareoverskud på tværs af tre driftsenheder i hhv. Kolding, Brøndby og Aarhus.