
HR Manager søges til landets største gaveleverandør
GaveFabrikken A/S har siden 2008 leveret gaver til danske virksomheder. Vi har siden opstarten været i kraftig vækst med årlige, tocifrede vækstrater. I dag er vi repræsenteret i både Danmark, Sverige og Norge, og med en koncernomsætning på næsten 400 mio. samt levering af cirka 1 mio. julegaver, er vi Skandinaviens største aktør indenfor vores felt.
Vores hovedsæde ligger i en nedlagt kapselfabrik i det gamle Carlsberg-kvarter i Valby. Her finder du en uformel omgangstone, godt humør og et lyst og åbent miljø, hvor der er højt til loftet - også bogstaveligt talt!
Vores arbejdsform tager afsæt i vores 4 kerneværdier: NYTÆNKENDE – RELATIONSOPBYGGENDE – VÆRDISKABENDE – GLÆDESKABENDE!
Som led i vores fortsatte vækst søger vi en engageret og selvstændig HR Manager. Du bliver den eneste HR-ansvarlige i organisationen, som i øjeblikket består af ca. 75 medarbejdere i Danmark og Norge – et antal der vokser hvert år i julesæsonen. I denne centrale rolle får du ansvaret for alle aspekter af HR og bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen, hvor du bidrager til at forme virksomhedens kultur, tiltrække de rette talenter og sikre et sundt og produktivt arbejdsmiljø.
Vi er en mindre organisation med en uformel kultur, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord. Det betyder, at vi alle – uanset titel – indimellem hjælper til uden for vores primære ansvarsområder. Vi værdsætter en hands-on tilgang og forventer, at du har lyst til at smøge ærmerne op og bidrage, hvor det er nødvendigt, når behovet opstår.
Ansvarsområder
- Bidrage til en positiv arbejdskultur og håndtere medarbejdertrivsel og -tilfredshed, herunder løbende initiativer til fastholdelse og engagement.
- Supportere rekrutteringsprocessen – fra stillingsopslag til onboarding – med fokus på at tiltrække og ansætte de bedste kandidater.
- Implementere og vedligeholde processer for performance management og kompetenceudvikling, herunder implementering af HR-system.
- Udvikle og opdatere HR-politikker, personalehåndbog og sikre overholdelse af gældende arbejdsretlige regler og best practices.
- Varetage administration af løn og personalegoder samt sikre korrekt dokumentation og vedligeholdelse af medarbejderdata, kontrakter og øvrig HR-administration.
- Tage ansvar for intern kommunikation – herunder sikre, at vigtig information formidles klart og rettidigt til alle medarbejdere og understøtter transparens, engagement og en stærk kultur.
- Bidrage efter behov med ad hoc-opgaver på tværs af organisationen i en ånd af samarbejde og fælles ansvar.
Kvalifikationer og kompetencer
- Solid erfaring med HR-drift og -strategi, herunder rekruttering, medarbejderudvikling og arbejdsret.
- En proaktiv og selvstændig arbejdsgang – du trives med ansvar og har lyst til at tage ejerskab.
- Gode kommunikative evner og evnen til at skabe tillidsfulde relationer på tværs af organisationen.
- Fortrolig med HR-systemer og digitale værktøjer, som understøtter effektive HR-processer.
- Trives i en organisation med mange hatte og er indstillet på at bidrage bredt, hvor der er behov.
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jimmi Öberg, Økonomidirektør på JIM@gaveFabrikken.dk
Ansøgning sendes via linket.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.