Stiesdal A/S
Give

Regnskabsmedarbejder

Hos Stiesdal tilbyder vi muligheden for at gøre en reel forskel i kampen mod klimaforandringer. Vores team af kreative tænkere gør en reel forskel, og at blive en del af Stiesdal kan være det mest spændende og givende skridt i din karriere.

Er du klar til udfordringen?

Om jobbet

Vi søger lige nu en Regnskabsmedarbejder til at understøtte Stiesdal og dets datterselskaber.

Du bliver en del af vores Finance team bestående af 4 personer, og din primære arbejdsplads vil være på vores kontor i Give.

Dine primære opgaver vil være:

  • Debitor- og kreditorstyring
  • Finansbogholderi, kontering og bogføring
  • Procesudvikling og optimering af arbejdsopgaver
  • Sikre effektiv månedsafslutning
  • Assistere ved revision og årsregnskab
  • Håndtering af fælles mail, samt telefonisk kontakt eksternt såvel som internt
  • Styring af expense management/rejseafregninger og medarbejderudlæg

Din profil

Hos Stiesdal vægter vi entusiasme og et stærkt ejerskab højt, og det forventer vi også af dig. Du skal være selvkørende og have en stærk evne til at tage ansvar. Du trives i et dynamisk miljø i en nystartet organisation og evner at bevare roen og fokus, selv i en omskiftelig hverdag. Vi forventer, at du går til dit arbejde med en proaktiv tankegang og en vilje til at lære.

Ideelt set har du en baggrund som regnskabsmedarbejder eller lignende stillinger, og din uddannelsesmæssige baggrund kan være regnskabsassistent eller anden regnskabsfaglig uddannelse. Har du erfaring fra revisionsbranchen, er det en fordel – men det er ikke et krav.

Hvad vi tilbyder

En spændende og alsidig rolle hos Stiesdal, hvor du engagerer dig i banebrydende teknolo- gier og bliver en integreret del af vores mission. Du bliver en del af en kultur med godt teamwork, engagement, fladt hierarki samt kontinuerlig læring, tillid, gennemsigtighed og professionalisme.

Vi elsker at socialisere og fejre de store og små ting i livet. Har du gennemført en projektmilepæl? Dét kræver kage. Venter du en baby? Flødeboller. Har du fået en ny cykel? Bagværk. Ingen lejlighed er for lille til at fejre den.

Derudover får du fordele som 5 feriefridage om året, privat sundhedsforsikring, ret til 24 ugers betalt barsel for alle køn, kantineordning og være en del af en cool personaleforening kaldet "Klimateers", hvor vi tilbringer tid sammen som kolleger.

Uanset om det er fertilitetsbehandling, syge børn, overgangsalderen eller bedsteforældre, der har brug for din støtte, tid og opmærksomhed, er vores budskab klart: Vi opfordrer vores medarbejdere til at tage sig tid til sig selv og deres familie, når de har brug for det.

Vi stoler på, at du gør det, der virker for dig.

Om os

Stiesdal er en ny og hurtigt voksende klimateknologikoncern med aktiviteter inden for flydende havvind, Power-to-X brintproduktion og CO2-fangst og -lagring kombineret med grøn brændstofproduktion. Læs mere på www.stiesdal.com.

Sådan søger du stillingen

Hvis du er interesseret, så send en ansøgning og dit CV til jobs@stiesdal.com.

Vi gennemgår ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til samtaler. Startdato: Hurtigst muligt.

For mere information, kontakt venligst Annette Christensen, avc@stiesdal.com