Novi A/S
Aalborg Øst

Økonomielev

Drømmer du om en karriere inden for økonomi, så har vi elevpladsen til dig.

Vi søger en økonomielev med en positiv indstilling og lysten til at lære nyt.

Vi tilbyder

En elevplads, hvor opgaver og ansvar er tilpasset din uddannelse og personlige udvikling. Sideløbende med elevstillingen følger du forløbet ”Kontoruddannelse med speciale i Økonomi” ved Aalborg Handelsskole. Uddannelsen har en varighed på 2 år inkl. skoleophold og afsluttende eksamen.

Du kommer til at arbejde med alle aspekter indenfor økonomi, bogføring, afstemning, controlling og løn.

Dine primære opgaver vil være:

  • Daglig bogføring
  • Betalinger
  • Diverse afstemning
  • Debitor/kreditor – samt rykning af debitorer
  • Indberetning af moms
  • Diverse øvrige forfaldne opgaver
  • Lejlighedsvis afløsning i reception

Som økonomielev hos NOVI bliver du en del af et velfungerende økonomiteam på i alt 7 personer og vil få tilknyttet en elevansvarlig i afdelingen. Du refererer til NOVIs økonomichef.

Personlige og faglige kvalifikationer

  • Du er udadvendt og imødekommende af natur
  • Du evner at udvise ansvarsfølelse og tage ejerskab i forhold til opgaver
  • Du har god talforståelse og har generelt en stor lyst til at arbejde med tal
  • Du har gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt
  • Du har kendskab til Microsoft Office
  • Du har bestået HHX, EUX eller lignende
  • Alternativt har du bestået HTX, STX eller har et HF-bevis, suppleret med 5 ugers grundforløb for studenter med fagretning ”kontor”

Du har samtidig god forståelse/flair for IT-systemer. NOVI anvender forskellige ERP-systemer, hvorfor det er vigtigt, at du har mod på at sætte dig ind i dem.

Praktisk information

Din arbejdsplads vil være på NOVI’ hovedkontor på Niels Jernes Vej 10 Aalborg Øst, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Du får løn under hele uddannelsen – også under skoleophold.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Rikke Ahnfeldt Kjær på tlf. 72 60 00 40.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: hurtigst muligt.

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Ansøgning, vedlagt relevante bilag, bedes sendt senest d. 15. august 2025.


Om NOVI

NOVI er en af Danmarks største og mest innovative virksomhedsparker, der ejer og administrerer 19 kontorbygninger med både domiciler, individuelle kontorer og co-working spaces. Derudover driver NOVI to iværksætterhuse. I alt er mere end 4.500 medarbejdere hver dag på job i 300 virksomheder i NOVIs bygninger. De er alle fælles om at skabe et forretnings- og forskningsmiljø, der forener nytænkning, netværk og innovation.

NOVI hylder idéen, iværksætteriet og ikke mindst de mennesker, som evner at gå fra idé til virkelighed.

NOVI forskerpark og iværksætterhusene GrowAAL CITY og EAST danner en ideel ramme om netværksbaseret viden og vækst. Der er 21 ansatte i NOVIs organisation, fordelt på Direktion/Administration, Økonomiafdeling, Salg, Marketing, samt Service og Drift, inkl. vores venture fond Investo Capital.

NOVIs organisation rummer tætte, kollegiale forhold, som bærer præg af en uformel og humoristisk omgangstone. NOVI-ansatte supplerer og understøtter hinanden, og ikke mindst evnen til at ”trække i fællesskab”, som er en grundpille, lige så vel som frihed under ansvar karakteriser ledelsesstilen.

Du kan læse meget mere om NOVI på www.novi.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.